Blev gift ved første blik: Nu er hun blevet mor

Katrine Aakjær Nielsen kendt fra 'Gift ved første blik' er blevet mor for første gang

Katrine Aakjær Nielsen blev gift med Jakob Bay i 'Gift ved første blik'. I dag har hun dog fundet en ny kæreste, og sammen er de netop blevet forældre. Foto: DR
Katrine Aakjær Nielsen blev gift med Jakob Bay i 'Gift ved første blik'. I dag har hun dog fundet en ny kæreste, og sammen er de netop blevet forældre. Foto: DR

Tilbage i december sidste år annoncerede Katrine Aakjær Nielsen, som deltog i 'Gift ved første blik' på DR tilbage i 2014, at hun ventede barn med sin kæreste, Jeppe.

Nu har den lille ny efter lang tids venten endelig meldt sin ankomst.

Det afslører 'Gift ved første blik'-deltageren på sin Instagram-profil, hvor hun også viser et billede af deres lille, nyfødte pige.

I opslaget afslører Katrine Aakjær Nielsen, at barnet har fået navnet Karla.

'Hej hej fra Karla Aakjær Schmidt, som landede i vores arme d. 18/6 kl. 03:19. 4166 gram og 52 lækre centimeter. Vi er begge intet mindre end lykkelige. K.h. Karlas stolte forældre', skriver hun til billedet.

Se også: 'Gift ved første blik'-par tager stor beslutning

Gik over tid
De sidste mange uger har Katrine Aakjær Nielsen delt ud af detaljer om sin graviditet og ventetiden på sin Instagram-profil. Her har hun ikke lagt skjul på, at hun snart håbede, at lille Karla ville melde sin ankomst. Katrine Aakjær Nielsen gik nemlig mere end en uge over tid.

'41+4 og stadig med en stædig lille rad i dunken. Dog ved vi, at dette blev vores sidste søndag i ægte tosomhed, og dermed også min sidste søndag uden verdens smukkeste titel: Mor', skrev hun kort inden fødslen til et billede af sin struttende, højgravide mave.

Katrine Aakjær Nielsen deltog i DR-programmet 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget, og hun kan nu kalde sig mor. Foto: Snowman/DR
Katrine Aakjær Nielsen deltog i DR-programmet 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget, og hun kan nu kalde sig mor. Foto: Snowman/DR

Under sin deltagelse i 'Gift ved første blik' blev Katrine Aakjær Nielsen gift med deltageren Jacob Bay. De to blev ved med at være kærester for en stund efter programmet, men forholdet holdt ikke i længden, da afstanden blev for stor for Aarhus-pigen og Jacob, der boede i Hvidovre.

Katrine Aakjær Nielsen deltog i 'Gift ved første blik' i 2014. Siden da er der sket meget. Foto: Snowman/DR Film, tv & radio - 9. dec. 2018 - kl. 11:35 'Gift ved første blik'-deltager er gravid

Katrine Aakjær Nielsen fandt senere kærligheden med Jeppe, som hun mødte på en campingplads under en sommerferie til Ungarn i 2015.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Katrine Aakjær Nielsen i forbindelse med familieforøgelsen, men hun er i skrivende stund ikke vendt tilbage på vores henvendelse.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere