Blev kærester for få måneder siden: Nu er dansk kendis-par blevet forældre

Den velskårne 'Paradise'-babe Jasmin Melina Rendbæk og håndboldspilleren Fredrik Schilling er blevet forældre til en lille pige. De to annoncerede, at de var kærester i november sidste år

Skarpt skårne Jasmin Melina Rendbæk var med i sæson 13 af 'Paradise Hotel'. Nu er hun blevet mor til en lille pige. Foto: TV3
Skarpt skårne Jasmin Melina Rendbæk var med i sæson 13 af 'Paradise Hotel'. Nu er hun blevet mor til en lille pige. Foto: TV3

Jasmin Melina Rendbæk, der deltog i Paradise Hotel i 2016 og tilmed kunne glæde sig over at blive udråbt som 'Miss Paradise', er blevet mor.

Det skriver hun på sin Instagram- profil, hvor hun også viser et billede af den lille ny.

'Velkommen til verden, min skat', skriver reality-baben i opslaget.

Velkommen til verden min skat. #blessed

Et opslag delt af JASMIN MELINA RENDBÆK (@jasminmelina) den

På sin profil har hun ligeledes delt et billede af datteren sammen med den stolte far.

'Alt jeg behøver', skriver hun til billedet.

Alt jeg behøver. #farspige

Et opslag delt af JASMIN MELINA RENDBÆK (@jasminmelina) den

Datteren har hun fået sammen med håndboldspilleren Fredrik Schilling, der til daglig spiller Århus Håndbold.

De to bekræftede tilbage i november sidste år, at de var blevet kærester, og Jasmin Melina Rendbæk er således blevet gravid på rekordtid.

Se også: 22-årig realitybabe jubler: Jeg er gravid

Var ikke planlagt
Til Ekstra Bladet har Jasmin Melina Rendbæk tidligere fortalt, at graviditeten ikke var planlagt.

- Jeg tog en test, fordi min menstruation var udeblevet. Testen var til min overraskelse positiv. Men da Fredrik og jeg fik snakket det igennem, var vi ikke et sekund i tvivl om, at det var det rigtige, at vi selvfølgelig skulle være forældre, lyder det fra den kommende mor, der netop er blevet uddannet kostvejleder, lød det dengang fra den smukke brunette.

Se også: Dansk reality-babe scorer sportsstjerne

Parret flyttede sammen i januar i år, og herefter er det gået stærkt.

- Det føltes helt naturligt, da vi valgte at flytte sammen, og lige så naturligt føltes det, da vi valgte, at næste skridt skulle være, at vi sammen skulle være forældre. Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Fredrik bliver den bedste far, sagde hun til Ekstra Bladet.

Fredrik Schilling spiller til daglig håndbold hos Århus Håndbold. Foto: Ritzau Scanpix
Fredrik Schilling spiller til daglig håndbold hos Århus Håndbold. Foto: Ritzau Scanpix

Dannet par siden november
Tilbage i november sidste år bekræftede den smukke reality-deltager overfor Ekstra Bladet, at hun var blevet kærester med håndboldspilleren.

Dengang havde hun dog ikke lyst til at gå meget i detaljer omkring omstændighederne for deres forhold.

- Jeg har ikke så mange kommentarer til det, udover at vi er blevet kærester, og at vi er rigtig glade for hinanden, og at det går godt mellem os. Det er ikke fordi, jeg ikke har lyst til at tale om ham og vise ham frem, for det har jeg, men jeg vil også værne om vores privatliv, sagde hun dengang.

På sin profil afslører Paradise-baben endvidere, at datteren skal hedde Luna, og det er der en særlig grund til.

- Hun skal hedde Luna Melina Schilling. Luna betyder måne, og jeg har altid haft et lidt skørt forhold til månen. Da jeg var to-tre år døde min mormor, hvilket jeg ikke forstod. Så jeg troede, hun var flyttet op på månen. Da Fredrik så foreslog Luna, gik det hele op i en højere enhed, og vi synes bare, at det var så fint et navn og en sød lille historie, der fulgte med, har hun tidligere fortalt til til Realityportalen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Jasmin Melina Rendbæk, men hun er ikke vendt tilbage på vores henvendelser.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere