Blev skilt i januar: Dansk kendis har fundet en ny mand

Jackie Navarro har fundet kærligheden igen efter sin skilsmisse

- Hvad laver vi her, spørger Gunnvør i aftens afsnit af 'Forsidefruer' hvor Amalie Szigethy, Gunnvør og Jackie Navarro sidder på en cafe i Marbella.

- Jamen, jeg har fundet en ny, lyder det fra Jackie, der i januar måned afslørede, at hun skulle skilles fra sin eksmand Niels, som hun har tre børn med.

Jackie Navarro forklarer de andre kvinder, at hun er blevet forelsket, og at hun er kærester med den nye fyr.

- Og han bor i Spanien, så nu er jeg også flyttet med, fortæller hun.

Ifølge Jackie ville et langdistanceforhold ikke fungere, og derfor har hun også valgt at prøve lykken med den nye mand Rasmus i Spanien.

Jackie Navarro mødte sin kæreste tilbage i januar, hvor hun var i gang med sin skilsmisse fra sin daværende mand Niels. Foto: Olivia Loftlund
Jackie Navarro mødte sin kæreste tilbage i januar, hvor hun var i gang med sin skilsmisse fra sin daværende mand Niels. Foto: Olivia Loftlund

Glad for beslutningen
Til Ekstra Bladet fortæller Jackie Navarro, at hun er rigtig glad for sin beslutning.

- Jeg kan ikke undvære ham, og vi fungerer rigtig fint sammen. Jeg pendler frem og tilbage mellem Spanien og Danmark, fordi jeg også har mine børn, fortæller hun.

Børnene er en vigtig del af regnestykket for forsidefruen, der må undvære de tre små i hverdagen.

- Selvfølgelig ville jeg gerne have min børn hos mig her, men de går jo i skole og børnehave, så jeg rejser bare meget frem og tilbage.

Forstår kritik
Hun er klar over, at der måske vil være nogen, der ikke helt kan forstå hendes beslutning om at rejse frem og tilbage og være væk fra sine børn, men hun slår fast, at det virker for hendes familie.

- Jeg har da tænkt over, at nogen ville være kritiske, men i de fleste skilsmisser, vil der jo være en ordning, hvor man deler børnenes tid, og hvis der skulle ske noget, så er der mange afgange fra Spanien til Danmark. Min eksmand er en rigtig god far, og vi kan sagtens snakke fint sammen om, hvad der er bedst for os, siger hun.

Hun fortæller også, at hendes børn allerede er blevet rigtig glade for den nye kæreste, der arbejder som salgsudvikler i Marbella.

- De er så glade for Rasmus, han er næsten mere interessant for dem, end jeg er, og han er bare vildt god til børn, siger hun. 

Mødtes under skilsmissen
Forsidefruen, der tidligere har dannet par med modellen Oliver Bjerrehuus, fortæller, at hun mødte Rasmus under sin skilsmisse.

- Jeg har kendt ham i mange år, hvor der ikke har været noget, men så mødte vi hinanden igen, og det slog bare klik, fortæller hun.

Jackie forsikrer dog at hendes nye liv i Spanien ikke betyder, at hun stopper som en del af 'Forsidefruer'.

- Nej, det gør jeg ikke. Jeg tænker da også, at folk vil synes, det er spændende at følge med i mit liv hernede, fortæller hun.

Jackie Navarro kan slet ikke undvære sin nye kæreste, som hun beskriver som eventyrlysten. Foto: Olivia Loftlund
Jackie Navarro kan slet ikke undvære sin nye kæreste, som hun beskriver som eventyrlysten. Foto: Olivia Loftlund
 

'Forsidefruer' kan ses i aften kl. 20:00 på TV3 og Viaplay

Skærm

Mest læste i flash!