Bliver kollega med ekskæresten: Kendt tv-vært scorer topjob

TV 2-værten Lasse Sjørslev bliver ny vært på 19 Nyhederne på TV 2, og det betyder et farvel til den populære værtssduo Lasse og Janni på News & Co

Fremover kan du ikke se Lasse og Janni sammen på skærmen i News & Co, for Lasse Sjørslev får fra 1. februar 2018 nyt job. Foto TV 2/Per Arnesen
Fremover kan du ikke se Lasse og Janni sammen på skærmen i News & Co, for Lasse Sjørslev får fra 1. februar 2018 nyt job. Foto TV 2/Per Arnesen

Se også: Popdreng medvært på TV 2

Se også: Janni og Lasse flytter - sammen

Er du en af dem, der elsker at følge med i nyhederne, så er du helt sikkert stødt på det populære makkerpar Lasse Sjørslev og Janni Pedersen.

På TV 2 har de dag efter dag prydet danskernes tv-skærme, når de har præsenteret de tidlige nyheder på TV 2 News og senest på eftermiddagsprogrammet 'News & Co'.

Men nu er det slut med det populære værtspar.

Kendte Kan du huske dem? Her er alle værterne fra 'Go morgen Danmark'

Lasse Sjørslev har nemlig fået nyt job. Det afslører han på sin Facebook-profil.

- Det er med stolthed og glæde, jeg endelig kan fortælle, at jeg har fået nyt job. Fra 1. februar skal jeg være ny vært på 19-Nyhederne - TV2's største nyhedsudsendelse. En opgave jeg glæder mig utroligt meget til, skriver den garvede tv-vært og fortsætter:

- Fremover kommer jeg derfor til at være mindre på NEWS end i dag. En kanal jeg selv var med til at starte for 11 år siden. Og hvor jeg siden har boltret mig som både reporter og vært. En kanal - og et fremragende hold kolleger - der altid vil have en særlig plads i mit hjerte, fortsætter han.

På 19 Nyhederne vil Lasse Sjørslev indgå i TV 2 Nyhedernes værtsgruppe, der udover ham selv består af Karin Cruz Forsstrøm, Cecilie Beck, Mikael Kamber og Poul Erik Skammelsen.

Derudover kommer han til at arbejde tæt sammen med sin ekskæreste Natasja Crone, som han dannede par med i syv år.

Vil savne Janni
Selvom det for Lasse Sjørslev ikke er et endegyldigt farvel til TV 2 News, da han stadig vil være vært på det politiske magasin 'Besserwisserne' og dække større politiske begivenheder, så betyder jobskiftet et farvel til hans gode kollega Janni Pedersen, og især hende kommer han til at savne.

- Vi har haft nogle fantastiske år sammen på skærmen – og det er ikke uden vemod, vi stopper her. Men vi har lovet os selv og hinanden, at vi kommer til at lave masser af ting sammen på tv også i fremtiden. Det bliver bare ikke på daglig basis, som det har været de sidste fem år, siger Lasse Sjørslev i en pressemeddelelse.

Se også: TV 2-vært om sædcelle-bommert: - Mit livs brøler

Og ifølge Lasse Sjørslev er jobbet på 19 Nyhederne noget, han har drømt om længe.

- For mig er det en drøm, der går i opfyldelse, at skulle være vært på Nyhederne. TV 2 har skræddersyet en tværgående værtsrolle til mig, som giver mig mulighed for at vokse som vært på TV 2 Nyhederne, uden at jeg skal slippe den politiske dækning på NEWS. Det glæder jeg mig enormt meget til, siger tv-værten.

Janne Pedersen og Lasse Sjørslev er efterhånden blevet en elsket duo i det danske land. Foto: Mogens Flindt
Janne Pedersen og Lasse Sjørslev er efterhånden blevet en elsket duo i det danske land. Foto: Mogens Flindt
 

TV 2 jubler
Hos 19-Nyhederne er begejstringen stor. Her glæder de sig til at byde velkommen til Lasse Sjørslev, der overtager værtsjobbet fra Divya Das, som tidligere på året stoppede som vært på 19 Nyhederne for at blive korrespondent i London.

- Lasse Sjørslev er en af de stærkeste mandlige værter herhjemme. Hans profil, bredde, erfaring og popularitet kombineret med et indgående kendskab til danske samfundsforhold og især dansk politik passer perfekt til 19 Nyhederne, som siden september har været landets mest sete nyhedsudsendelse, siger TV 2s nyhedschef, Jacob Kwon i en pressemeddelelse.

Se også: Lytter er helt paf: DR-vært fyret efter 41 år

Du kan se Lasse Sjørslev som vært på 19 Nyhederne fra 1. februar 2018.