Blogger-babe fik ubehagelig mail: Kæresten havde fået barn med en anden

Sarah Louise Christiansen blev kontaktet af en kvinde, der påstod, at hendes veninde havde fået barn med bloggerens kæreste Michael. Det viste sig at være løgn, skriver hun på sin blog

Sarah Louise fik en overraskende mail, hvor der stod, at kæresten havde fået barn med en anden. (Foto: Mogens Flindt)
Sarah Louise fik en overraskende mail, hvor der stod, at kæresten havde fået barn med en anden. (Foto: Mogens Flindt)

Det væltede ind med drama hos blogger-baben Sarah Louise Christiansen forleden dag.

Hun fik nemlig en mail fra en kvinde, der påstod, at hendes veninde havde fået barn med Sarah Louises kæreste.

Det fortæller den tidligere model i et indlæg på sin blog sarahlouise.dk.

Undfangelsen skulle være sket, da Sarah Louise og kæresten Michael var gået fra hinanden i foråret 2014.

- Jeg blev selvfølgelig ret chokeret og ringede med det samme til en ligeså forvirret M. Han fortalte, at det forstod han ikke, og at det var helt umuligt. Vi var begge meget nervøse, og jeg skrev tilbage til hende, at det var en meget alvorlig sag, og at hun jo måtte bede kvinden om at kontakte M, hvis det passede, skriver hun på bloggen.

Sarah Louise nåede at blive både utroligt vred og ked af det, og samtidig kunne hun ikke forlige sig med tanken om, at der fandtes et barn med mandens gener, som ikke skulle bo fuldtid hos parret.

- Tanken om at der var en lille baby, der lignede vores børn med M’s gener, gjorde mig helt ulykkelig, for han skulle i så fald da være hos os og ikke en eller anden random kvinde. Ja, jeg ved godt, at denne kvinde ville være den rigtige mor, men jeg følte på en måde, at hun havde taget noget, der var mig, skriver hun.

Heldigvis viste det sig, at Sarah Louise ikke skulle til at være delemor.

- Kvinden svarede næste dag, at hendes veninde ikke ville i kontakt med M eller have noget med ham at gøre, men at jeg bare skulle vide, hvor klam han var, og så begyndte kvinden at skrive virkelig stygge ting om min kæreste. Det begyndte at lugte lidt af chikane. M fortalte om specielt én kvinde, han havde datet kort, som var rasende over, at han ikke ville noget seriøst og opførte sig kugleskørt. Og at der absolut ingen chance var for, at han kunne have gjort nogen gravid, skriver hun på bloggen.

Sarah Louise skrev efterfølgende en lang mail til kvinde, at der var konsekvenser, når man skrev sådan nogle historier.

Blogger-baben har sammen med Michael tre børn, Albert på fire år, Alma på tre år, og Arthur, som parret fik, da de fandt sammen efter deres brud.

Læs hele indlægget her.

Mest læste i flash!
Hent flere