Blogger-krig: Mascha starter eget netværk

Bloggers Delight har mistet to guldæg - Mascha Vang og Sarah Louise Christiansen

Mascha Vang har fart på i bloggerverdenen og har nu startet sit eget blogger-netværk. Her kan du se silden med kæresten Andreas Bo til Zulu Comedy Galla i august.

Bloggernetværket Bloggers Delight, der huser flere danske kendis-blogs, har netop mistet to af sine største stjerner, Mascha Vang og Sarah Louise Christiansen.

Den populære blogger Sarah Louise Christiansen synes, at hendes blog trafikmæssigt er blevet for stor til at være en del af et blogger-netværk og har valgt at opsige sin samarbejdsaftale med Bloggers Delight. Det betyder, at hun fra den 1. november går solo, så hun fremover ikke længere behøver dele sin indtjening med andre.

- Når min blog er blevet så stor, som den er, giver det ikke så meget mening, at der er nogle, der skal tage 50 procent af alt, hvad jeg tjener, sagde hun i går til Ekstra Bladet.

Se også: Sarah Louise: Nu går jeg solo

Sarah Louise Christiansen slog oprindeligt igennem som model og har siden fået succes som blogger. Hun skriver især om mode og livet som mor til to. Samtidig laver hun dog stadig en gang imellem modelbilleder. Billedet her er fra i sommer. (Foto: Christian Grüner)
Sarah Louise Christiansen slog oprindeligt igennem som model og har siden fået succes som blogger. Hun skriver især om mode og livet som mor til to. Samtidig laver hun dog stadig en gang imellem modelbilleder. Billedet her er fra i sommer. (Foto: Christian Grüner)

En lignende tanke har Mascha Vang haft om sin blog. Derfor har hun ligesom blogger-kollegaen valgt at trække sig ud af Bloggers Delight. Hendes opsigelse trådte i kraft den 1. oktober, og på blot en enkelt måned har Bloggers Delight dermed mistet to af sine allerstørste guldæg.

Ifølge Mascha Vang står hun for en stor portion af de unikke læsere, der hver måned besøger en blog i Bloggers Delights netværk, mens Sarah Louise Christiansen oplyser, at hun i gennemsnit har 1,5 millioner sidevisninger om måneden.

Hvor Sarah Louise Christiansen har valgt at gå solo, har Mascha Vang valgt at opstarte sit eget blogger-netværk, som hun kalder Blogs By Choice.

Se også: Sarah Louise: Hjælp!

Ikke nok med at hun dermed har lanceret en direkte konkurrent til sin tidligere samarbejdspartner, så har hun også hevet nogle af sine blogger-kollegaer fra Bloggers Delight - Grand Prix-sangerinden Anne Gadegaard og Mikkel Kesslers kæreste, Lea Hvidt - med sig over i sit eget netværk, som hun søsatte den 1. oktober.

- Der var nogle ting, der ikke fungerede hos Bloggers Delight. Som blogger kunne man blandt andet ikke se en udspecificeret lønseddel. Det er noget af det, jeg gerne vil gøre bedre, og derfor har jeg valgt at starte selvstændigt, siger Mascha Vang til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Jeg har nok heller aldrig været særlig god til at have en chef, så det er fedt, at jeg bliver min egen. Og så er jeg vel en slags blog-mama.

Samfund - 22. sep. 2015 - kl. 20:37 Vanvittigt! Så meget tjener de på at blogge

Mascha Vang på den røde løber til Zulu Comedy Galla tidliger i år. (Foto: Mogens Flindt)
Mascha Vang på den røde løber til Zulu Comedy Galla tidliger i år. (Foto: Mogens Flindt)

Når Mascha Vang ikke nøjedes med at trække sin blog ud af Bloggers Delight-netværket, men valgte at starte et helt nyt netværk op, skyldtes det, at hun mente at dedikerede bloggere fortjente bedre vilkår, end der allerede fandtes på markedet.

Indtil videre er der ni blogs i Mascha Vangs netværk, hvoraf en af dem er Ekstra Bladets 'Dans med de kendte'-vært, Dan Rachlin.

Når netværket er fuldt opbygget regner blog-mamaen med at have 30 bloggere under sine vinger.

Se også: Mascha Vang i det røde felt: Folk skal blande sig udenom!

Allerede på lanceringsdagen i torsdags var interessen ifølge Mascha Vang overraskende stor.

- Der var så mange besøgende den første dag, at sitet gik ned. Vi vidste godt, at der ville komme mange, men vi var ikke forberedte på, at der ville komme så mange, at det gik i stå, siger hun og forklarer, hvad, hun mener, er baggrunden for hendes succes som blogger.

- Jeg tror, at interessen for min blog er så stor, fordi jeg er meget umiddelbar. Jeg viser ikke et glansbillede, men jeg ligger også billeder op af en rodet lejlighed, eller når jeg spiser pasta med ketchup.

Mascha og hendes morgenbollemænd. (Privatfoto). Danske kendte - 1. aug. 2015 - kl. 15:36 Mascha gramset på af morgenbollemænd