Blomsterberg efter konditori-kollaps: Det skal hun nu

Trods lukningen af sit konditori går Mette Blomsterberg et travlt 2019 i møde

Mette Blomsterberg har gang i to nye bøger og et hemmeligt tv-projekt. Foto: Jeppe Michael Jensen
Mette Blomsterberg har gang i to nye bøger og et hemmeligt tv-projekt. Foto: Jeppe Michael Jensen

Efter fire år er det på grund af røde tal på bundlinjen nu endegyldigt slut med at købe kager og andre søder sager hos Blomsterbergs Café og Konditori i Lyngby.

Men selv om den 49-årige kagekone ikke længere skal sælge kaffe og kage på Toftebæksvej, kommer hun ikke til at kede sig i 2019.

Mette Blomsterberg har nemlig som sædvanlig flere jern i ilden, og hun meddeler, at kalenderen allerede er fyldt godt op med spændende samarbejder, som hun dog ikke på nuværende tidspunkt ønsker at oplyse yderligere om, da Ekstra Bladet får fat i hendes talsperson.

Hun vil dog gerne afsløre, at hun ikke kommer til at sige farvel til skærmen.

Derudover har hun gang i hele to nye bøger, forskellige foredrag og en videreudvikling af sin bageserie og webshop samt 'mange andre spændende projekter'.

Se også: Blomsterbergs café i økonomisk kage

Mette Blomsterberg får i år travlt på bog- og tv-fronten. Foto: Marianne Leth
Mette Blomsterberg får i år travlt på bog- og tv-fronten. Foto: Marianne Leth
 

Utilfredsstillende indtjening
Blomsterberg, der er kendt fra madprogrammer som 'Price og Blomsterberg', 'Den store bagedyst' og 'Det søde liv', oplyser selv om lukningen på på sin Facebook-profil.

Her skriver hun blandt andet:

'Cafeen har fyldt meget i vores hverdag og i vores samlede forretning, men desværre er det på trods af mange gæster ikke lykkedes at opnå en tilfredsstillende indtjening i cafeen. Det har ganske enkelt været umuligt at opnå en god og sund økonomi i denne del af vores virksomhed.'

'Det er derfor med stor beklagelse og ærgrelse, at vi nu tager konsekvensen af denne udvikling, og lukker Blomsterbergs Café og Konditori pr. dags dato', lyder det videre fra Mette Blomsterberg.

Konditor Mette Blomsterberg fik sit gennembrud som makker med kokken Jan Friis-Mikkelsen i DR-succesen 'Den store bagedyst'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
Konditor Mette Blomsterberg fik sit gennembrud som makker med kokken Jan Friis-Mikkelsen i DR-succesen 'Den store bagedyst'. Foto: Bjarne Bergius Hermansen/DR
 

Kage i økonomien
Har man gavekort til bageriet, lover Mette Blomsterberg at refundere det af egen lomme, hvis man kommer før 31. januar. Hun nævner også, at der har været mange kunder i de år, hvor butikken har været åben på Toftebæksvej i Lyngby.

Men selvom hun langer kager over disken i en lind strøm, tjener hun altså ikke penge på det. Det viste hendes seneste regnskab også.

'Resultatet af selskabets aktiviteter udviste i regnskabsåret et negativt resultat, og har således ikke indfriet de forventninger, der var stillet til året. Der forventes et mindre negativt resultat i næste regnskabsår', står der i regnskabets ledelsesberetning.

Mette Blomsterberg har i seneste regnskabsår forsøgt at tilpasse sin forretning ved blandt andet at skære ned på personaleudgifterne. I 2016 lød de på 4.693.391 kroner, mens de i 2017 er skåret ned til 3.899.747 kroner.

Det negative resultat fra Blomsterbergs café afspejles også i Mette Blomsterbergs holdingselskab, Gloria Lama Holding ApS. Moderselskabet tabte 72.600 kroner i 2017.

Se også: Husker du Jette fra 'Den store bagedyst'? Nu er hun tilbage på skærmen

Se også: 'Den store bagedyst': Lutter tomme kalorier

Se også: 'Den store bagedyst': Se peniskagen alle griner af

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere