Bøffen bisat

Ove Verner Hansen bisat fra den by, hvor han levede hele livet

Morten Grundwald er til stede ved Ove Verner Hansens begravelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Morten Grundwald er til stede ved Ove Verner Hansens begravelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

83-årige Ove Verner Hansen sov ind lørdag den 20. februar omgivet af sin kone gennem de seneste 56 år, Birthe, børn og børnebørn, og i dag sendte familien skuespilleren på den sidste rejse fra Skt. Olai Kirke i Helsingør.

Ove Verner Hansen blev født i Helsingør og boede her hele livet.

Morten Grundwald, der spillede Benny i Olsen Bande-filmene, mødte op for at vise den sidste ære.

- Han var en lun fyr og en god kollega, sagde han til Ekstra Bladet, inden han gik ind.

Se også: Morten Grunwald: Godt han har fået fred

Ove Verner Hansen er kendt af alle Olsen Banden-fans som den kærlige og lidt dumme 'bøf', der altid var ude efter Egon Olsen. Han startede karrieren, da Erik Balling sendte bud efter ham og gjorde ham til Olsen-Bøffen i 'Olsen Bandens store kup' fra 1972. Senere var han en kendt og elsket figur i filmserien, og han blev som den eneste skuespiller også brugt i de norske Olsen Banden-film.

- Ove var jo den eneste, der også var med i de norske udgaver af Olsen Banden, så han tog til Norge på Bastilledagen hver sommer, når vi andre havde fri, og blev hyldet som en superstjerne. Det talte han om med stor glæde, fortalte Morten Grunwald, da nyheden om Ove Verner Hansens dødsfald blev offentliggjort.

Men Ove Verner Hansen var også en dygtig operasanger. I 1958 kom han med i DR's 'Radiokoret' og to år senere i 'Operakoret', og han blev senere kongelig operasanger.

Ove Verner Hansen elskede også et godt måltid mad. Han skrev flere kogebøger som Mandemad (1974) og Fiskekogebog (2001) og har optrådt som tv-kok.

Ove Verner Hansen giftede sig i 1960 med Birthe Hansen med hvem han fik to børn. Siden er der kommet tre børnebørn og et oldebarn til.

Se også: Olsen Banden: Sådan gik det skuespillerne

1 af 3 Ove Verner Hansen fejede alle konkurrenter af banen, da Ekstra Bladet i 2007 skulle kåre Danmarks bedste skurk. (Foto: Lars Krabbe)
2 af 3 Ove Verner Hansen 'følger nu efter' Ove Sprogøe, der døde 14. september 2004. (Foto: Nordisk Film)
3 af 3 Morten Grundwald er til stede ved Ove Verner Hansens begravelse. (Foto: Rasmus Flindt Pedersen)

Skærm

Mest læste i flash!