'Bøffen' fra Olsen Banden er død

Den folkekære skuespiller og kongelige operasanger Ove Verner Hansen er død. Han blev 83 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Her ses Ove Verner Hansen i sin velkendte rolle. Foto: Nordisk Film
Her ses Ove Verner Hansen i sin velkendte rolle. Foto: Nordisk Film

Den folkekære skuespiller og kongelig operasanger Ove Verner Hansen, Helsingør, er død. Han blev 83 år. Det skriver Frederiksborg Amts Avis.

Ekstra Bladet har kort været i kontakt med Ove Verner Hansens kone, der bekræfter, at hendes mand er død, men derudover ikke har overskud til at tale.

Ove Verner Hansen døde lørdag på Gentofte sygehus af hjertestop efter et døgns sygdom. Han var omgivet af sin familie, skriver Frederiksborg Amts Avis.

Skovhugger og operasanger
Ove Verner Hansen havde en helt usædvanlig karriere. Han kunne kalde sig skovhugger, operasanger, folkekær skuespiller og kogebogsforfatter. Men skuespillet trak stærkest i Helsingør-drengen.

Ove Verner Hansen blev først uddannet på kontor. Derefter sejlede han som sømand, arbejdede som Falck-redder og fældede træer som skovhugger. Siden studerede han sang og begyndte at synge som professionel.

I 1958 kom han med i DR's 'Radiokoret' og to år senere i 'Operakoret.'

Foto: Lars Krabbe
Foto: Lars Krabbe
 

Det er var dog  rollen som den ultimative filmskurk 'Bøffen' i Olsen Banden-filmene, der gav ham hans folkelige gennembrud.

Da Ekstra Bladet i 2007 skulle kåre Danmarks bedste skurk fejede ham alle konkurrenter af banen.

Han fik nemlig 28 procent af stemmerne blandt de 17 'værste' skurke i den danske filmhistorie.

Kom slemt til skade
Efter sejren besøgte avisen 'Bøffen' i hans hjem, hvor han glædeligt delte ud af sine anekdoter som den ultimative filmskurk. 

- Den sjoveste scene, jeg var med i, var nok den med operaen. Jeg har jo selv arbejdet på det kongelige, og forholdene der var præcis, som det bliver beskrevet i filmen. Faggrupperne kunne slet ikke kommunikere, sagde Ove Verner Hansen til Ekstra Bladet.

- Og jeg kom sgu slemt til skade under optagelserne. Da jeg skulle sætte mig ned, og der ikke længere var noget at sidde på, så gik det ud over halebenet, fortalte han.

Ove Verner Hansen medvirkede som den eneste skuespiller ikke kun i de danske Olsen Banden-film, men spillede også med i nogle af de norske. Desuden har han deltaget i en række andre danske film

Ove Verner Hansen elskede et godt måltid mad. Han skrev flere kogebøger som Mandemad (1974) og Fiskekogebog (2001) og har optrådt som tv-kok.

Ove Verner Hansen giftede sig i 1960 med Birthe Hansen. Han flyttede aldrig fra sin hjemby, Helsingør.

1 af 2 Ove Verner Hansen døde omgivet af sin familie. Foto: Lars Krabbe
2 af 2 Her ses Ove Verner Hansen i sin velkendte rolle. Foto: Nordisk Film

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere