Bombarderes med frække tilbud

Karina von d'Ahé får meget opmærksomhed, efter hun er blevet et kendt ansigt på tv

Selvom Karina von d'Ahé har modtaget meget opmærksomhed fra det modsatte køn den seneste tid, er hun stadig single. Foto: Olivia Loftlund
Selvom Karina von d'Ahé har modtaget meget opmærksomhed fra det modsatte køn den seneste tid, er hun stadig single. Foto: Olivia Loftlund

Den nye forsidefrue Karina von d'Ahé, som tidligere arbejdede som model og i dag arbejder i PR-branchen, har ikke manglet opmærksomhed fra det modsatte køn, efter hun er blevet en del af TV3-programmet 'Forsidefruer'.

Det fortæller hun til Ekstra Bladet.

- Jeg får virkelig mange beskeder fra mænd. Også af den saftige karakter. Men det har ikke været så slemt. Jeg har jo udtalt før, at jeg har modtaget mange dickpics. Det har jeg ikke fået noget af i denne omgang, men jeg får mange mænd, der skriver, at jeg ser dejlig ud, og om de må invitere mig ud og sådan noget, siger hun til Ekstra Bladet.

Se også: Amalie overvejer operation: - Det er rigtig svært

Da Karina von d'Ahé i øjeblikket er single, har hun ikke noget imod den store opmærksomhed fra det andet køn.

- Når man er single, er det jo dejligt, så jeg tjekker dem da ud, men der er ikke sket mere ved det. Jeg har været på en enkelt date med én, der har kontaktet mig, men det er også det. Det er jo sjovt, for det åbner op for nye eventyr, men det har ikke ført til en kæreste endnu, siger hun med et grin.

Karina von d'Ahé er netop nu aktuel i den nye sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Olivia Loftlund
Karina von d'Ahé er netop nu aktuel i den nye sæson af 'Forsidefruer'. Foto: Olivia Loftlund

Krammer på gaden
Det er dog ikke kun mændene, der har været ekstra interesserede i Karina von d'Ahé, efter hun har været på tv-skærmen i bedste sendetid. Hun har nemlig også måttet vænne sig til, at mange kvinder også pludselig vil i kontakt med hende - både online og på gaden.

Det glæder 44-årige von d'Ahé, der betegner sig selv som plus size, og derfor gerne vil inspirere kvinder til at elske sig selv, uanset hvordan de ser ud.

Se også: Janni Ree afviser: - Jeg er ikke ved at flytte

- Jeg har simpelthen fået så meget positiv respons fra kvinder, og jeg får krammere og sådan noget. Jeg skal lige vænne mig til, at fremmede kvinder kommer og krammer mig på gaden og siger tak, men det er kun dejligt, siger hun og fortsætter:

- Man får helt vildt meget opmærksomhed. Men jeg er glad, og jeg synes, det er rigtig fint og hyggeligt. Jeg er også rigtig tilfreds med programmet, og jeg synes, jeg kan stå inde for det.

Karina von d'Ahé er fraskilt og har en 13-årig søn fra sit tidligere ægteskab.

Karina sammen med den svenske topmodel Marcus Schenkenberg på forsiden af Wienerin. Foto: Karina von d'Ahé
Karina sammen med den svenske topmodel Marcus Schenkenberg på forsiden af Wienerin. Foto: Karina von d'Ahé

Karina på forsiden af magasinet 19. Foto: 19
Karina på forsiden af magasinet 19. Foto: 19

Til bogreceptionen løftede Karina von d'Ahé da også sløret for sin fremtid i 'Forsidefruerne'.

- Jeg ser stadig noget til de andre piger. Vi skal mødes på onsdag, og så går vi snart i gang med at filme sæson mere, hvor jeg også er med. Vi begynder allerede at filme i slutningen af næste uge. Så ja, jeg har sagt ja til en sæson mere, sagde hun.

Se også: Så lækker er den nye forsidefrue

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere