Brækkede næsen på fan

Tessie Skovly med de italienske rødder fik nok af en nærgående fan på en bytur i Aarhus

- Kan man godt sige det uden at blive anholdt? Hør Tessie fortælle om den voldelige episode i byen. Producer: Lasse Brøndal

De fleste realitydeltagere oplever en stigende interesse for deres person, efter de vender hjem optagelser, og programmet kører over skærmen.

Det er ingen undtagelse for 22-årige Tessie Skovly, der er med 'Ex on the beach', der vises på tv dette efterår.

Deltagelse i et realityprogram medfører stort set altid et hav af følgere på diverse sociale medier og konstante henvendelser i byen.

På en bytur i Aarhus kom en fan lidt for tæt på Tessie Skovly.

- Jeg var i byen, og så var der en, der kom over og tog sin telefon frem og begyndte at sige: 'Det er Tessie fra 'Ex on the Beach'. Så sagde jeg: 'Læg din telefon. Jeg vil ikke have, at du filmer.', fortæller hun i videoen over artiklen.

Men den høflige opfordring blev ikke fulgt. Tværtimod.

'Føj, Tessie. Bare føj!' Hør Tessie og René læste hadefulde ytringer op fra det sociale medie Jodel. Producer: Lasse Brøndal

Klasker telefonen i ansigtet på ham
I stedet for at stoppe med at filme realitydeltageren blev han mere nærgående.

- Så går han direkte op i ansigtet på mig, og så tager jeg hans telefonen i hånden og klasker direkte på hans næse, fortæller hun ærligt og tilføjer, at det endte med, at den unge mand blev smidt ud.

- Og vi ved ikke helt, om det var en brækket næse. Måske det bare var en blodtud?

- Den så ret brækket ud. Den var helt skæv, fortæller hun.

Den unge aarhusianer har temperament. Foto: Janus Nielsen
Den unge aarhusianer har temperament. Foto: Janus Nielsen
 

Ikke hørt fra politiet
Episoden har endnu ikke ført til en anmeldelse eller lignende. Måske det ikke er sidste gang, at der er drama om aarhusianeren. For hendes optræden i 'Ex on the beach' har medført et hav af tilsvininger.

- Jeg er tit oppe at skændes med folk i byen (på grund af deltagelsen i 'Ex on the beach', red.), fortæller hun.

Det hele er ikke lutter negative henvendelser, men netop hendes kolde fremtoning på skærmen har medført, at den unge kvinde må lægge ører til en del.

- Der er rigtig mange, der bare kommer over og siger: 'Fuck dig, hvad tror du, du er? Du er så led mod René. Du er ikke en skid.', beretter hun.

- Men er det ikke en del af det at være med i et tv-program? At folk får en holdning til dig.

- Det er det. Problemet er bare, at mit temperament stiger mig til hovedet, indrømmer hun.

Er det dig eller kender du vedkommende, der blev udsat for den voldelige episode. Så hører vi gerne fra dig.

Ved du noget?

Tip os på sms 1224 (alm. SMS-takst), eller send en mail til 1224@eb.dk. Du kan også vælge at udfylde formularen herunder.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere