Brian Laudrup sætter luksusvilla til salg

Sjette gang er forhåbentligt lykkens gang for den tidligere fodboldspiller

Brian Laudrup sætter sin luksusvilla til salg. (Foto: Jakob Jørgensen)
Brian Laudrup sætter sin luksusvilla til salg. (Foto: Jakob Jørgensen)

De fleste vil gerne bo i ren luksus, men alligevel er det mere end svært for det tidligere fodbols-es Brian Laudrup, at finde en køber til sin luksusvilla i Skodsborg nord for København.

Fem gange siden 2009 har han forsøgte at sælge strandvejshuset, men uden held - nu forsøger han så for sjette gang og barberer i den forbindelse en halv million kroner af udbudsprisen, der nu lyder på 12,5 millioner kroner.

Det skriver Boliga Kendte.

Se også: Schmeichels nye job: Går i Laudrups fodspor

I 2009 forsøgte han at få 17,5 millioner kroner for de 156 kvadratmeter luksusvilla, og alt i alt er prisen altså faldet med hele fem millioner siden det første salgsforsøg.

Punger du ud med de 12,5 millioner kroner, kan du så til gengæld nyde et gennemrenoveret etplans-hus med nyt køkken og hele tre nye badeværelser. Derudover er der stue med pejs, træterrasse med udsigt over Øresund, to soveværelser, udestue i glas og hele 2018 kvadratmeter grund.

Se også: Christian Eriksen overgår Michael Laudrup med rekord

Brian Laudrup købte sammen med sin kone, Mette, huset i 2007 for 14 millioner kroner. Samtidig ejede de en anden villa på Rungsted Strandvej. Den var heller ikke helt let at sælge, men det lykkedes dog efter at de slog enorme 11,5 millioner kroner af prisen, så de fik 16 millioner kroner frem for de 27,5 millioner kroner, som de havde håbet på.

Se boligen på Boliga.

Se også: Laudrup om Bendtner-udtagelse: I mangel af bedre

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere