Brian Sandberg opereret for modermærkekræft

Opdagede kræften i et modermærke et sted på ryggen

Brian Sandberg fik konstateret kræft i et modermærke. Foto: Tariq Mikkel Khan
Brian Sandberg fik konstateret kræft i et modermærke. Foto: Tariq Mikkel Khan

Det var modermærkekræft, der sendte Brian Sandberg på operationsbordet for tre dage siden. 

Det fortæller manden, der er kendt som Gucci-rockeren, nu på sin Facebook-profil.

Ekstra Bladet har kort været i forbindelse med Brian Sandberg, der fortæller, at kræften sad i et modermærke på ryggen.

 Se også: Sandberg bekræfter: Jeg har fået kræft

- Det er endnu for tidligt at sige, om det har bredt sig, siger han.

Han har tidligere fortalt, at det var en meget speciel kvinde, der fik sendt ham til lægen i god tid og dermed sikrede, at sygdommen blev opdaget.

På sin Facebook-profil beskriver han de sidste 14 dage som 'et rent helvede'.

- Den kræft jeg er ramt af er modermærkekræft, og jeg håber nu alt er fjernet. Men jeg ved først noget om 14 dage igen, skriver Brian Sandberg, der blev udskrevet fra Rigshospitalet torsdag.

Brian Sandberg har tidligere været medlem af både Hells Angels og Bandidos - og seneste er blevet smidt ud af Bandidos i bad standing efter en tilsyneladende upassende chat på Facebook med et rockermedlems ekskone

Første gang, medierne stiftede bekendtskab med Sandberg, der er opvokset i Slagelse, var, da han dukkede op som sikkerhedsvagt for den nu bedrageridømte Stein Bagger.

Siden er han forsøgt likvideret et par gange, ligesom han netop har spillet hovedrollen i dokumentar-serien 'Frontalt - Brian Sandberg' på TV3.

Brian Sandberg er færdig i Bandidos. Her kan du se, hvorfor han røg ud. (Sendt: 31. marts - 2015)

Mest læste i flash!
Hent flere