Brød løfte: Realitydeltager får vanvittig tatovering

René fra ’Ex on the Beach’ er en mand af sit ord, og det får nu langvarige konsekvenser

René er ikke just kendt for at være en kedelig fyr - blandt andet tog han et tequilashot fra en af fyrenes behårede røvsprække, da han var med i 'Ex on the Beach'. Video: Discovery Networks Danmark.

’Ex on the Beach’-villaens helt store knuste hjerte René Hoffbeck har gjort noget ’dumt’.

Det er endda endnu en dumhed i rækken. Han har nemlig fået foreviget ordene ’AGAIN’ (igen., red) til sin gamle tatovering ’I FAILED’ (jeg fejlede, red.) på sit højre lår.

- Jeg fik lavet en ny, dum tatovering i torsdags, fordi jeg igen har fejlet, fortæller René Hoffbeck til Ekstra Bladet, der møder ham til Reality Fodbold i Frederiksberg Hallerne.

Det var ikke meningen, at tatoveringen skulle udvides med en tilføjelse, men da han ikke kunne overholde et væddemål med sine drenge, måtte han under tatoveringsnålen igen.

Danske kendte - 4. okt. 2019 - kl. 19:55 Paradise-Pernille raser: - I er racistiske mod os

Et væddemål blev dyrt for René Hoffbeck. Foto: Ekstra Bladet
Et væddemål blev dyrt for René Hoffbeck. Foto: Ekstra Bladet
 

Løftet til gutterne
Det var, mens René Hoffbeck var i Grækenland og lavede ’Ex on the Beach’, at han ikke levede op til sit løfter til kammeraterne.

- Jeg havde lovet gutterne derhjemme, at jeg hverken ville græde, råbe ’tablet’ eller blive forelsket.  Og ja, som man kan se i programmet, så har jeg ikke overholdt nogen af tingene, siger han.

- Jeg havde jo også fortalt blandt andet til Ekstra Bladet, at jeg helt sikkert skulle have sex i villaen. Det gjorde jeg så heller ikke. Så tatoveringen passer på mange måder.

René Hoffbeck viser tatoveringen frem. Foto: Ekstra Bladet
René Hoffbeck viser tatoveringen frem. Foto: Ekstra Bladet
 

Han havde endda advaret sin mor om, at han ville komme til at have sex på tv.

- Jeg er fuldstændig afklaret med, at jeg gerne vil have sex herinde. Det er sjovt. Så kan jeg sige til mine børn, når jeg engang får børn, at far har haft sex på tv. Så synes de nok, jeg er akavet, men sådan er det, sagde René Hoffbeck, da Ekstra Bladet mødte ham i Grækenland under optagelserne i juni.

- Jeg har fortalt min mor, at hun skal finde sig i, jeg har sex på tv, fortsatte han.

Se også: Sasha Klæstrup afslører: - Jeg skal have lavet min røv

Mislykket ‘perfect week’
Især det med at græde og blive forelsket fylder en del for René Hoffbeck i villaen. Han bliver nemlig gang på gang afvist af deltageren Tessie Skovly, der ikke har de samme følelser for ham. Hun nærmere snor ham om sin lillefinger og udnytter hans følelser for sin egen skyld.

Også da tabletten sender ham ud af villaen, bryder han ud i gråd foran hele holdet af deltagere.

René Hoffbeck er deltager i den nye sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen
René Hoffbeck er deltager i den nye sæson af 'Ex on the Beach'. Foto: Janus Nielsen

I ’Ex on the Beach’ tredje sæson udfolder der sig et sandt drama mellem René Hoffbeck og Tessie Skovly med masser af følelser i klemme. Men flere måneder efter optagelserne er dramatikken lagt på hylden.

- Vi er 100 procent bare venner i dag, slår René Hoffbeck fast.

Den første del af tatoveringen, ’I FAILED’, fik René Hoffbeck lavet i Tyrkiet, da han heller ikke kunne leve op til et væddemål, han havde sat sammen med sine drengevenner.

Han skulle opnå en såkaldt ’perfect week’ (perfekt uge, red.). Altså skulle han have sex en ny pige hver dag i en uge.

Men han scorede lige præcis nul kvinder. Så han måtte holde sit ord og få lavet tatoveringen.

Skærm

Mest læste i flash!