Bror dræbt af skud foran sit hjem

Anders Lindesgaards tidligere svoger blev juleaften skudt foran sit hjem i London

Missé Beqiri og Anders Lindegaard blev gift i 2014. Privatfoto
Missé Beqiri og Anders Lindegaard blev gift i 2014. Privatfoto

Julen har været alt andet en fredelig og idyllisk for Missé Biqiri, der tidligere har været gift med den danske målmand Anders Lindegaard.

Juleaften blev den svenske models 36-årige bror, Flamur 'Alex' Beqiri, skudt og dræbt for øjnene af sin familie foran sit hjem i London.

Det skriver The Independent.

Ifølge DailyMail blev Flamur 'Alex' Beqiri skudt på klos hold omkring klokken 21. Selvom der hurtigt kom hjælp til stedet, stod Beqiris liv ikke til at redde.

Et af de nærmeste vidner til drabet var hans kone, Debora Krasniqi, og deres fælles søn. The Guardian har talt med en nabo til parret, der mener at have hørt mellem otte og ti skud juleaften.

Se også: Spillede for United: Nu har han købt Seebachs kæmpe-villa

- Så hørt jeg konens skrig. Jeg gik ud og opdagede, at det var en af mine naboer. Han lå foran sin hoveddør i en blodpøl. Han var stadig i live, og vi håbede virkelig, at han ville klare den, siger Vittoria Amati til den engelske avis.

Det var her på Battersea Church Road, at drabet fandt sted. Foto: Ritzau Scanpix
Det var her på Battersea Church Road, at drabet fandt sted. Foto: Ritzau Scanpix

Ifølge The Guardian er der endnu ikke foretaget nogle anholdelser i sagen, ligesom motivet heller ikke er klart.

- Vores efterforskning er stadig på et meget tidligt stadie, og vi arbejder fortsat på at finde ud af, hvad motivet kan være til, at en mand skal miste livet på en så forfærdelig måde juleaften foran sin familie, siger politiinspektør Jamie Stevenson.

Se også: Målmanden og modellen skal skilles

Svenske Flamur Beqiri flyttede i 2016 til London, hvor han ejede et pladeselskab.

Også hans søster, Missé Beqiri, har i flere år boet i England.

Fra 2014 til 2016 var hun gift med Anders Lindergaard, der spillede i Manchester United. Sammen fik de sønnen Julian.

I dag danner Missé Biqiri par med skuespilleren Jake Hall og er blevet et kendt ansigt i England, efter hun i 2016 og 2017 medvirkede i realityprogrammet 'Real Housewives of Cheshire'.

Anders Lindegaard med Missé Biqiri og deres søn, Julian. Privatfoto
Anders Lindegaard med Missé Biqiri og deres søn, Julian. Privatfoto
 

1 af 2 Anders Lindegaard var i en årrække i familie med den skuddræbte. Foto: Jens Dresling
2 af 2 Missé Beqiri og Anders Lindegaard blev gift i 2014. Privatfoto
Mest læste i flash!
Hent flere