Bryder sammen: Bendtner var utro med 20-årig

Alt har langt fra været rosenrødt i Bendtner og Philines forhold

Her kan du se Philine fortælle om den sårbare situation. Foto:

I den nye serie 'Bendtner og Philine', som har premiere på Dplay torsdag, kommer vi helt tæt på fodboldspilleren og hans kæreste, modellen Philine Roepstorff.

Og her åbner Philine for et meget følsomt emne, som får hende til at bryde grædende sammen, imens hun bliver interviewet.

Se også: Kærestepar på scenen i Dansk Melodi Grand Prix

I programmet fortæller hun nemlig, at 32-årige Nicklas Bendtner for nylig har været hende utro.

Det skete efter en julefrokost, da Nicklas Bendtner stadig spillede i FC København.

- Jeg har altid syntes, at vi havde det perfekte forhold. Jeg tror ikke engang, jeg kan sige det, siger 27-årige Philine Roepstorff fuldstændig grådkvalt.

- Jeg har ikke engang sagt det til min mor og far. Nicklas har været en idiot. For at sige det mildt. Han har haft det bedste i verden og ikke sat pris på det, fortsætter hun, mens tårerne vælter ud.

Bendnter og Philine er kommet videre siden den hårde episode. Foto: Linda Johansen
Bendnter og Philine er kommet videre siden den hårde episode. Foto: Linda Johansen

'Alle begår fejl'
I programmet fortæller hun videre, at den kvinde, Nicklas Bendtner var sammen med efter juliefrokost, var en del yngre end ham selv.

- Han havde en lidt for god julefrokost, som har kostet meget på den anden side. Så kan man snakke om, om det er det værd for en god aften. Jeg ved godt, hvad jeg ville vælge, siger Philine og fortsætter:

- Han har været sammen med en 20-årig, siger hun videre.

- I alle forhold begår man fejl, og man gør ting, som man ikke ønsker, siger Bendtner om episoden i programmet.

- I mit liv er der mange, der passerer ind kort, som jeg aldrig husker igen, og så er der dem, man holder af, som altid vil være der. Det er også derfor, det er vigtigt at være ærlig, siger Bendtner, mens Philine siger:

Nicklas Bendtner og Philine Roepstorff stillede gerne op til billeder, men de ønskede ikke at snakke. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 14. feb. 2020 - kl. 06:19 Bendtner og kæresten flygtede fra pressen

- Han kom grædende hjem om natten. Det var lidt underligt. Han prøvede at sige noget, men han fik det ikke helt sagt, men da vi vågnede, sagde han, at han havde dummet sig i går, og så sagde jeg, at det vidste jeg godt. Mange piger har en sjette sans. Man kan mærke det, når man ligger derhjemme, siger Philine og fortsætter:

- Han sagde, at de kun havde kysset. Men når man er blevet svigtet, ved man ikke, hvad man skal tro. Så kontaktede jeg hende, og hun sagde, at det var sandheden.

I programmet fortæller Philine, at hun håber, parret kan komme videre fra episoden, men at det er svært for hende at glemme, hvad der er sket og forholde sig til folks meninger om hende.

- Folk griner ad mig, hvis jeg bliver hos ham. Jeg ville ønske, han kunne føle, hvordan jeg har det. Jeg ville gerne sige, at jeg aldrig ville være sammen med en, der har været mig utro. Men alle, der har stået i situationen, vil nok også sige, at sådan er verden ikke. Du stopper ikke med at elske af den grund.

Bendtner og Philine har officielt været kærester siden 2018, men har datet ad flere omgange. De har i alt kendt hinanden i syv år.

Du kan se 'Bendtner og Philine' allerede nu på Dplay.

Se traileren til programmet her