Bryggen-Didde i chok: Jeg skal giftes

Didde Skjelmose er forlovet med sin kæreste, Sonny Bendiksen, der friede til hende på et hotel i Nyborg

- Det har været den fedeste dag, siger Didde Skjelmose, der nu skal giftes. Foto: PR
- Det har været den fedeste dag, siger Didde Skjelmose, der nu skal giftes. Foto: PR

Denne lørdag vil sent gå over i Didde Skjelmoses glemmebog.

I dag sagde hun ja til at blive gift med Sonny Bendiksen, der tidligere på dagen gik på knæ og friede til hende foran venner og familie.

Se også: Dansk tv-darling ikke til at kende

Det skriver Realityportalen.dk.

Over for Ekstra Bladet uddyber hun, at hun var i chok, fordi forlovelsen blev akkompagneret af et surpriseparty, hvor blandt andet veninden Linse Kessler var inviteret.

- Det kom bag på mig. Det har været den fedeste dag, men det var chok, på chok, på chok, siger Didde Skjelmose.

Snød med dækhistorie
Sonny Bendiksen havde inviteret Brygge-Didde på frokost på et lækkert hotel i Nyborg. Her bildte han hende ind, at de skulle have taget nogle billeder i hotellets flotte omgivelser.

Billeder, som de kunne dele med deres venner på sociale medier.

Se også: Bryggen-pige efter indlæggelse: Sådan går det nu

Det viste sig dog at være en dækhistorie, for da Sonny Bendiksen viste hende ind i rummet, hvor de skulle have taget billederne, blev hun overrasket af venner og familie, mens Sonny Bendiksen gik på knæ og spurgte om hendes hånd.

- Da han gik ned på knæ, kunne jeg ikke tænke mere. Nu vil jeg ringe til min mor, som Sonny allerede havde talt med. Han ringede til hende inden og spurgte om lov.

Sådan ser ringene ud. Foto: Privat
Sådan ser ringene ud. Foto: Privat

Linse Kessler var til stede, da Didde Skjelmose sagde ja. Foto: Stine Tidsvilde
Linse Kessler var til stede, da Didde Skjelmose sagde ja. Foto: Stine Tidsvilde

Det rigtige tidspunkt
Over for Realityportalen.dk fortæller Sonny Bendiksen, at han ikke turde vente længere.

- Jeg har valgt at fri til Didde nu, fordi jeg føler, at vi er helt rigtige for hinanden. Jeg er alligevel 47 år nu, så jeg er nået den alder, hvor jeg er helt klar over, når jeg har mødt den rigtige, og det har jeg nu, siger Sonny Bendiksen til Realityportalen.dk.

- Samtidig har jeg også hørt lidt rygter om, at Didde kunne finde på at fri til mig, og jeg kan simpelthen ikke have hængende på mig, at jeg ikke er den, der kommer først, fordi jeg er for langsom i optrækket, tilføjer han.

Dato endnu uvist
Didde Skjelmose var stadig overrumplet, da Ekstra Bladet fangede hende over telefonen, og hun ved endnu ikke, hvornår brylluppet finder sted, eller hvilken form det skal tage.

Det skal dog være inden for et år, fastslår hun.

- Han er manden i mit liv. Jeg har været single i lang tid, så nu passer det rigtigt godt.

Skal flytte sammen
Didde Skjelmose og Sonny Bendiksen bruger en del tid på at pendle, for Didde Skjelmose bor i Vranderup uden for Kolding, hvor hun arbejder, mens Sonny Bendiksen bor i Nyborg på Fyn.

Se også: Bryggen-pige jubler: Er blevet kæreste med 'konkurrent'

Det skal der dog laves om på snart, slår hun fast.

Selv om de på flere måder er ved at etablere sig som par, kommer der ingen børn.

- Vi er i en alder, hvor vi er kommet over det med børn, og så længe at vi er enige om det, er alt fint.

Nu kan Didde Skjelmose grine hele vejen hjem. Hun skal giftes. Foto: PR
Nu kan Didde Skjelmose grine hele vejen hjem. Hun skal giftes. Foto: PR
 

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen