Brylluppet aflyst: Dansk tv-par går fra hinanden

Nadia Stenberg og Malte Castro er gået fra hinanden

Malte Castro og Nadia Stenberg til finalefest på 'Paradise Hotel' sæson 10. Foto: Mogens Flindt
Malte Castro og Nadia Stenberg til finalefest på 'Paradise Hotel' sæson 10. Foto: Mogens Flindt

Efter seks år sammen er det slut mellem realityparret Malte Castro og Nadia Stenberg.

Det bekræfter de begge i opslag på Instagram.

Malte og Nadia mødte hinanden i forbindelse med 'Paradise Hotel' sæson 10, der blev vist i 2014 og vundet af Martin Dengsø, da han smed kuglen foran Sandy Esko.

Efter hjemkomsten til Danmark blev Malte og Nadia kærester og siden forældre til en lille søn.

Se også: Ærlig tv-kendis: - Jeg har fået et tilbagefald

En del har spurgt
Bruddet kommer som et chok, da forholdet udefra set har kørt på skinner i årevis. I 2018 kunne det nu tidligere par fortælle, at det havde købt hus i Hedehusene, så der var plads til at udvide familien. Og året efter blev parret forlovet.

Men nu er det altså slut.

'Der er en del, der har spurgt til Nadia og jeg', indledes det i et opslag, som de begge har lagt på Instagram.

'Efter seks skønne år sammen fyldt med minder og kærlighed, som skabte et skønt familieliv, gik Nadia og jeg fra hinanden tidligere på året. Vi har siden, vi mødte hinanden første gang, været de bedste venner, og dette vil vi også bestræbe os på at være fremadrettet, imens vi sammen fokuserer på at danne nogle gode, trygge rammer for vores dejlige søn og på, at vi alle skal komme videre og være glade.'

Ekstra Bladet har været i kontakt med både Malte og Nadia, og fra begge lyder det, at de ikke har yderligere kommentarer.