Brystbombe chikaneres af genbo

Stephanie Star fik ubehageligt brev lagt i sin brevkasse

Stephanie Star fik tildelt prisen 'Årets Bryster' ved Reality Awards 2016

Brystbomben, bloggeren og reality-veteranen Stephanie Star, der også er på vej med en ny brevkasse med tips om sexlivet i Ekstra Bladet, er så rystet, at hun for en gang skyld nærmest er fattig for ord.

En genbo på Tagensvej i København har lagt et brev i hendes postkasse, hvor hun beskyldes for... ja, Stephanie kan næsten ikke få det over sine læber... at være luder, at hendes hjem er en massage-klinik og i øvrigt også at være en dårlig mor.

- Det er en svinestreg, den gode nabo-dame har lavet, og jeg finder mig simpelthen ikke i det. Så jeg giver igen af samme mønt og er på vej ind til politiet, hvor en efterforsker venter på mig. Det bliver en sag om æreskrænkelse - straffelovens kapitel 27, paragraf 267 - der kan give minimum seks måneders fængsel.

Stephanie Star svarer på hvad som helst. (Foto: Henning Hjorth) Reality - 2. mar. 2016 - kl. 16:07 Stephanie Star: Spørg mig om alt fra morgenguffere til børneopdragelse

- Jeg er ikke luder, det er jeg altså ikke'. (Foto: Janus Nielsen)
- Jeg er ikke luder, det er jeg altså ikke'. (Foto: Janus Nielsen)
 

Jeg er ikke luder
- Brevet er lagt med navn og adresse, så hun vil åbenbart gerne stå ved det. Men man kan ikke uden videre beskylde en person for at være kriminel, der ikke er det. Og jeg er altså ikke luder, det er jeg ikke, og jeg arbejder heller ikke på en massagde-klinik.

(Foto: Philip Davali) Sex og samliv Stephanie Star: Derfor giver jeg altid mine mænd en morgenguffer

- Hun har også anmeldt mig til ejendomskontoret, hvor jeg bor. At de skal tjekke mig i hoved og r.. Det gør man ikke ustraffet, og jeg går hele vejen om nødvendigt.

– Jeg er en enlig mor, der elsker mit arbejde og elsker mit liv og den måde, jeg er på. Jeg generer ikke nogen som helst.

Fotos: Stine Tidsvilde, Majbrit Larsen Behi/All Over, Krestine Havemann og Mogens Flindt Kendte Danske cougars: Derfor tænder vi på unge mænd

Stephanie truer med 'mit italienske temperament'. (Foto: Henning Hjorth)
Stephanie truer med 'mit italienske temperament'. (Foto: Henning Hjorth)
 

Mit italienske temperament
– Har du haft problemer med hende før?

– Nej, jeg kender hende ikke, men hun kender åbenbart mig, synes hun. Jeg er jo alle steder, og så har hun sikkert set mig. Hun skriver decideret, at hun aldrig mere vil se mit billede noget sted. Det er i orden, at nogen ikke kan li' mig, jeg er ligeglad, men når det bliver så personligt, så får hun med mit italienske temperament at bestille, siger Stephanie Star, der dog ikke vil udlevere navn og adresse på damen, der åbenbart ser skævt til hendes livsførelse.

 

Mest læste i flash!
Hent flere