Bundesen efter blodpropper: Reddet af hunden

Shu-bi-dua-forsangerens retriever Nellie slog alarm, da 'Bunden' lå lammet med to blodpropper i hjernen

- Der er intet så skønt som en Vuffeli-vov, sang Michael Bundesen på Shu-bi-dua 4 i 1977. Det standpunkt har 'Bunden' formentlig stadig her 38 år efter (Foto: Thomas Sjørup).
- Der er intet så skønt som en Vuffeli-vov, sang Michael Bundesen på Shu-bi-dua 4 i 1977. Det standpunkt har 'Bunden' formentlig stadig her 38 år efter (Foto: Thomas Sjørup).

Han står fadder til landeplagen og Giro 413-klassikeren Vuffeli-vov. Michael Bundesen er glad for menneskets bedste ven, og oven på de to blodpropper, han blev ramt af i maj 2011, er kærligheden til de firbenede næppe blevet mindre.

Det var nemlig 'Bunden's retriever, Nellie, der reddede ham, da han lå lammet og ude af stand til at ringe efter en ambulance, da han blev ramt af de to blodpropper i hjernen for fire år siden.

Det fortæller Michael Bundesen i et interview med Berlingske.

Se også: Michael Bundesen siger ord: Lammet, forvirret og bange

19. maj 2011 havde han været sammen med Shu-bi-dua-kollegerne for at øve en sidste gang forud for sommerens store turné. Efter endt øvesession tog han hjem til villaen i Charlottenlund nord for København. Fra 'Bunden' ramte dynerne hjemme i privaten, husker han ikke noget, før han vågnede ved, at Nellie stod og slikkede ham i hovedet, mens han lå lammet på gulvet i sit soveværelse.

Se også: Comeback-Bunden: Springer ud som kunstmaler

- Jeg var lammet i hele den venstre side og totalt rundforvirret og meget bange, fortæller Michael Bundesen til Berlingske om episoden, hvor hans hund mærkede, der var noget helt galt med ejermanden. Nellie gøede og der blev efterfølgende ringet efter en ambulance.

- Jeg lå på sygehuset i trekvart år, og bagefter kom jeg i genoptræning i Dianalund, hvor de virkelig fik gang i mig, fortæller Michael Bundesen til Berlingske.

Se mere her