Bundskraberen Umut: Jeg vil i finalen

Restauratøren hæver indsatsen og bebuder nu en finaleplads trods skræk-karakterer

- Jeg kan godt danse - dommerne kan bare ikke se det, siger Umut Sakarya. Video: Rasmus Flindt

Umut Sakarya kan ikke danse.

Slet ikke i fagfolkenes øjne, der de sidste syv fredage har set, at han hverken har takt, rytme eller præcision på dansegulvet.

Dommerkvartetten i ’Vild med dans’ fortsætter med at afstraffe ham med de laveste karakterer i programmet.

Alligevel overlever restauratøren, fordi den karismatiske herre har en massiv opbakning i fjernsynsstuerne.

Store drømme
Fredag aften gentog affæren sig, og Umut Sakarya gik videre trods den laveste karakter i feltet af syv par.

Ikke desto mindre hæver restauratøren nu indsatsen. Han vil i finalen.

- Målet var at danse i Det Kongelige Teater, men nu tænker jeg, at vi skal gå hele vejen til finalen.

- Vi skal lave en ’Umut og Jenna til finalen’.

- Det bliver svært, men det er målet, siger han.

Stille og roligt op ad
Umut Sakarya sammenligner sine karakterer med den danske krone:

- Vi kører en meget stabil stil.

- Mange rykker op og ned, men vi er som den danske krone - det går stille og rolig op ad.

- Vi startede på en 12. plads, og nu er vi på en syvende, siger han.

Der er syv par tilbage i årets 'Vild med dans'.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere