Burhan G om skilsmissedrama: Det var virkelig hårdt

I aftenens afsnit af 'Toppen af poppen' åbner sangeren Burhan G for en sjælden gangs skyld op for sit privatliv - herunder forholdet til Sarah Zobel

Hitmageren deler normalt ikke ud af sit privatliv. Foto: Stine Tidsvilde
Hitmageren deler normalt ikke ud af sit privatliv. Foto: Stine Tidsvilde

Sangeren Burhan G er notorisk privat om sit privatliv. Den 34-årige sanger danner par med den ni år ældre Sarah Zobel.

Sarah Zobel var indtil 2012 gift med tidligere balletdanser Alexander Kølpin, som hun har to børn med. Samme år faldt hun pladask for Burhan. Sarah og Alexander blev skilt, og hun fandt officielt sammen med Burhan G.

I december 2015 blev Burhan og Sarah forældre til sønnen Dallas, der fylder to til december. Men det er sjældent, at Burhan G's familie finder vej til hans sociale medie-profiler.

Se Burhan G og Sarah Zobel sammen til bal hos dronningen sidste år

Se også: Burhan afslører: Sådan går det med min lille dreng

Et kig på Burhan G's Facebook og Instagram viser, at det generelt er meget kontrolleret, hvad han viser sine fans. Man vil finde masser af selfies, portrætter og billeder fra hans forskellige koncerter, men sjældent noget af privat karakter.

- Jeg har brug for at kunne tænde og slukke for mit privatliv. Jeg har ikke lyst til at dele ud af alting, fortalte Burhan G til Ekstra Bladet, da der var pressemøde på 'Toppen af poppen'.

Det med at dele ud af alting, lader han andre kendte om.

- Jeg har en skillevæg mellem privatliv og kunstnerlivet, det er jeg simpelthen nødt til. For mit privatliv har jeg helt selv kontrol over, og det er vigtigt for mig. Normalt taler jeg slet ikke om mit privatliv, for det er mit, forklarede han.

Burhan G og Sarah Zobel må undvære samlivet for en tid. (Privatfoto). Kendte Burhan G og Sarah flytter fra hinanden

Et skrig om hjælp
I 'Toppen af poppen' kommer han dog ikke udenom at være lidt privat, og i aftenens program fortæller sangeren om succespladen 'Din for evigt' fra 2013, at albummet er hans forsøg på at håndtere sin kærlighed til kæresten Sarah Zobel.

Det var også et forsøg på at håndtere de problemer, der fulgte i kølvandet på parrets kærlighed til hinanden. Især sangen 'Din for evigt' havde en særlig betydning for sangeren.

- Den sang var ligesom et skrig om hjælp. Der var rigtig meget ballade omkring den situation. Altså, når der er sådan noget som skilsmisse og børn involveret. Man var lige pludselig en del af en film, man ikke ville være med i. Det var virkelig hårdt. Så det var ligesom min måde at tale til verden på, fortæller han efter Karl William har fremført netop den sang.

Du kan se 'Toppen af poppen' klokken 20 på TV 2.

Se også: Sarah og Burhan G viser kærligheden frem

 

Skærm

Mest læste i flash!