Camilla Plums kælegris 'Numse' stjålet

Camilla Plum har mistet sin 'Numse' - der er ikke tale om gastronomens bagdel, men derimod familiens kælegris

Foto af Camilla Plum: Jan Sommer / Polfoto
Foto af Camilla Plum: Jan Sommer / Polfoto

Det er ikke ligefrem alle, der har oplevet at få stjålet en gris. Eller så overhovedet at have en gris som kæledyr.

Men det har Camilla Plum, og hun står lige nu i en meget 'svinsk' situation. Camilla er nemlig ejer af en kælegris, der hedder Numse, og den er blevet stjålet fra hendes gård, skriver Ugeposten Gribskov.

- Jeg tænkte først, at den var løbet væk. Men grise er flokdyr, så det er meget usædvanligt, siger hun til Ekstra Bladet.

Camilla Plum har derfor efterlyst 'Numsen', og håber derfor på, at den snart dukker op.

Camilla Plum har under hele sagsforløbet kæmpet for sin søn. Under retssagen brød temperamentet endnu engang ud i lys lue. Foto: Birger Storm/All Over Kendte Camilla Plum amok i retten

Giver en frikadelle, kaffe og kage
Camilla Plum er gastronom, og er ejer af en økologisk gård i Nordsjælland. Det er også her at kælegrisen er blevet fjernet fra sin gård.

- Den betyder en helt del. Den elsker at blive nusset og kælet om, og børn er helt vilde med den, fortæller hun til Ekstra Bladet og kalder grisen en 'kælepotte'.

Hun har ikke sat en dusør på grisen, men fortæller at hun gerne giver en frikadelle, en kop kaffe eller et stykke kage til den, der finder den.

- Jeg vil bare gerne have den tilbage, fortæller hun.

Se også: Se Carl Plums dom i pony-sagen

Sådan ser den ud
Kælegrisen 'Numse' er af racen uldgris. Det betyder, at den ser noget anderledes ud, når man sammenligner den med en 'almindelig' gris.

Grisen har lange hvide hår og stammer fra Ungarn. Den er tam, så det vil sige, at den ikke vil forsøge at komme væk, hvis mennesker kommer tæt på.

- Den kan ikke være langt væk, afslutter hun.

Tyveriet er registeret mellem den 9. juni og 13 juni ifølge Døgnrapporten hos Politiet.

Sådan her ser Camilla Plums gris ud. Foto: Privat
Sådan her ser Camilla Plums gris ud. Foto: Privat
 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere