Caroline Fleming og datter i trafikuheld: Bilen er totalt ødelagt

Tv-værtens presseansvarlige fortæller til Ekstra Bladet, at både mor og datter slap fra uheldet uden fysiske skrammer

Caroline Fleming har været indblandet i et harmonikasammenstød. Heldigvis var der kun materiel skade. Foto: Krestine Havemann/Kanal 5
Caroline Fleming har været indblandet i et harmonikasammenstød. Heldigvis var der kun materiel skade. Foto: Krestine Havemann/Kanal 5

Den danske tv-baronesse Caroline Fleming var i lørdags i sidste uge indblandet i et større trafikuheld i London.

Det skriver HER&NU.

- Hun var indblandet i et stort harmonikasammenstød på motorvejen ved London i lørdags, siger Carolines pr-agent, Jesper Thomsen, til ugebladet.

Se også: Mistede sin titel i 2001: Nu er Caroline blevet baronesse igen

Over for Ekstra Bladet bekræfter Jesper Thomsen den triste nyhed. Caroline Fleming var sammen med datteren Josephine, 11, da uheldet skete, men begge har det godt.

- Der var skybrud på motorvejen, og så bremsede en op. Der var vist otte biler indblandet, fortæller Jesper Thomsen.

Foto: Linda Johansen
Foto: Linda Johansen

Se også: Caroline Fleming scorer franskmand: Her er han

Han har været sammen med Caroline Fleming i de seneste par dage og oplyser, at hun ikke selv ønsker at udtale sig. På den tidligere baronesses vegne fortæller han.

- Hun tager det meget cool. Hun var selvfølgelig chokeret, da det skete, men de fandt ud af, at ingen kom til skade på nær bilen, der er totalt ødelagt. Og det er det vigtigste, siger han venligt.

Mest læste i flash!
Hent flere