Caroline Fleming scorer franskmand: Her er han

Tv-baronessen er blevet ramt af Amors pil, efter hun har truffet Hervé Larren, som hun nu kalder sin kæreste

Caroline Fleming flyver på en lyserød sky for tiden. Foto: Jonas Olufson
Caroline Fleming flyver på en lyserød sky for tiden. Foto: Jonas Olufson

Den 42-årige kogebogsforfatter har tabt sit hjerte til en franskmand ved navn Hervé Larren.

Det skriver Se og Hør.

Fleming mødte ifølge ugebladet den 39-årige iværksætter for to år siden ved et tilfælde i en elevator i Los Angeles, hvor Larren har boet siden 2005.

Se også: Caroline Fleming: Sådan vil vi vende millionunderskud

- Vores venskab blev til romance tidligere på året. Vi har begge været single i flere år. Fra et tidligere forhold har Hervé to to piger, der har samme alder som mine børn, siger Caroline Fleming til Se og Hør.

Caroline Flemings tre børn tæller 14-årige Alexander og 11-årige Josephine, som hun har med eksmanden Rory Fleming, og syv-årige Nicholas, som hun har med Nicklas Bendtner.

Hervé Larren (t.v.) er uddannet fra blandt andet Harvard Business School og har tidligere været chef hos Louis Vuitton. Foto: All Over Press
Hervé Larren (t.v.) er uddannet fra blandt andet Harvard Business School og har tidligere været chef hos Louis Vuitton. Foto: All Over Press

Caroline Flemings danske agent fastslår over for Ekstra Bladet, at hun ikke ønsker at knytte flere ord til den glædelige nyhed, end hun allerede har gjort.

Caroline Fleming, der bor i London, forklarer imidlertid videre til ugebladet, at de to turtelduer har nydt både samvær og godt vejr i Danmark hen over sommeren.

- Vi har lige været i Danmark for at være sammen med min mormor, som er meget syg. Dette var Hervé første tur til Danmark, og jeg har vist ham Valdemars Slot og fortalt ham om dets historie. Jeg viste ham også mine forældres gravsteder, siger hun til Se og Hør.

Nu skal Caroline Fleming endnu en gang på skærmen. Foto: Anthon Unger Danske kendte - 26. jun. 2018 - kl. 13:12 Tv-baronessens nye projekt: Det skal hun lave nu

Caroline Fleming har ellers hidtil været hemmelighedsfuld, hvad angår hendes nye flamme.

Dette billede fra deres danske ferie blev delt for seks dage siden og viser ikke just meget af Hervé Larren:

På sin egen hjemmeside giver Hervé Larren udtryk for, at han er ganske veluddannet.

Han har fået sit såkaldte Baccalauréat - eksamensbevis fra gymnasiet - fra gymnasiet Lycée Pasteur uden for Paris.

Han skriver videre, at han har en MBA fra Columbia Business School, og at han har gennemført et supplerende forløb ved Harvard Business School.

Mød de kendte
Larren har tjent sine penge på forskellig vis.

Blandt andet har han orkestreret online velgørenheds-auktioner, hvor folk kunne købe sig adgang til kendte Hollywoodskuespillere som Michelle Rodriguez, Hugh Jackman og James Franco samt sangere som Carrie Underwood og Gwen Steffani.

Et møde med Michelle Rodriguez kostede eksempelvis omkring 100.000 kroner, hvoraf Hervé Larren selv snuppede de 20 procent.

Film - 5. mar. 2018 - kl. 10:52 Caroline Fleming i imponerende selskab: Lå i vilde Oscar-gaveposer

- Vi kører det som en social forretning, og vi tager en industristandard på 20 procent af prisen, sagde han til Bloomberg i 2015.

Desuden har han været chef i Louis Vuitton, og i dag driver han virksomheden Compute North, som producerer cryptovalutaer som Bitcoin, Ethereum og Litecoin, og holder foredrag.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere