Caroline med Bendtner-afsløring: 'Vidste jeg ikke skulle være sammen med ham'

En brutal beslutning om en skilsmisse og en traumatisk fødsel har tv-baronessen måtte kæmpe sig igennem

Caroline Fleming og Nicklas Bendter var kærester i knap et år. De mødtes under på optagelserne af 'Baronessen flytter ind'. Foto: Mogens Flindt
Caroline Fleming og Nicklas Bendter var kærester i knap et år. De mødtes under på optagelserne af 'Baronessen flytter ind'. Foto: Mogens Flindt

43-årige Caroline Fleming har haft flere intense forelskelser efterfulgt at hårde brud.

Tv-baronessen fortæller ærligt om sine tre børns fædre, rigmanden Rory Fleming og fodboldspilleren Nicklas Bendtner, i et interview til To The Moon, Honey.

Før hun blev kendt fra 'Baronessen flytter ind', mødte den dengang 23-årige Caroline Fleming rigmanden, da hun røg på en cigaret.

Da hun ikke kunne finde et askebærer, kom Roy Fleming hende til undsætning. Han hev et stykke papir op ad lommen, som han foldede til et askebæger, og der fra slog kærligheden gnister.

Se også: Efter 25 år: Caroline Fleming flytter til Danmark

- Det var kærlighed ved første blik, og vi blev stormende forelsket. Vi var ikke fra hinanden en eneste dag eller nat i de første to og et halvt år. Det var meget romantisk, og jeg syntes, han var den sjoveste mand, jeg havde mødt i mit liv.

- På det tidspunkt var jeg slet ikke klar over, at jeg også havde andre følelsesmæssige behov, siger hun.

Følelsesmæssig afstumpet
Et par år efter deres første møde blev de gift i 2001. Men det viste sig i sidste ende, at han ikke var den rigtige.

Da Caroline Fleming mødte manden til sine to første børn, var hun 'følelsesmæssig afstumpet' efter en hård barndom, hvor hun som 11-årig mistede sin mor til kræft, fortæller hun.

Se også: Caroline Fleming i pinlig brøler: 'Det kan du simpelthen ikke mene'

- Det var derfor, jeg blev forelsket i ham. Han var nemlig ligesådan. Der var masser af passion og grin i vores ægteskab, men vi stillede ikke nogen dybe følelsesmæssige krav til hinanden, for ingen af os havde behovet, fortæller hun.

Skilsmissen med Roy Fleming var trist og svær. Hun elskede ham, men han kunne ikke opfylde hendes følelsesmæssige behov. Foto: Jonas Olufson
Skilsmissen med Roy Fleming var trist og svær. Hun elskede ham, men han kunne ikke opfylde hendes følelsesmæssige behov. Foto: Jonas Olufson

Men da hun blev mor, skete der noget. Hendes behov blev anderledes, og den følelsesmæssigt afstumpede rigmand kunne ikke længere opfylde de behov. Hun valgte derfor at lade sig skille i 2008.

Se også: Efter blodrøde tal: Det skal der ske med tv-baronessens slot

- Det var en brutal beslutning, men jeg følte mig mere ensom, når min mand var til stede, end når han ikke var. Jeg sad både med et kæmpestort uforløst behov for kærlighed og et brændende ønske om at være gift med min bedste ven, en jeg kunne tale med alt om. Men han kunne hverken se eller høre mig.

Traumatisk fødsel
To år senere forelskede hun sig igen, denne gang i den danske fodboldspiller Nicklas Bendter. Forholdet blev offentliggjort i juli 2010, men allerede i december samme år gik det itu.

På knap et år nåede de at blive forældre til Caroline Flemings tredje barn, Nicholas. Fødslen var traumatisk for Caroline Fleming, da hun kæmpede mange kampe i sit liv på det tidspunkt. Både angående Valdemar Slot, hendes nu afdøde far og eksmanden.

- Og jeg skulle til at have et barn med en mand, jeg vidste, jeg ikke skulle være sammen med, siger hun.

Se også: Kærligheden brast: Caroline Fleming er blevet single

Kun ti dage efter fødslen, gik Caroline Fleming og Nicklas Bendtner fra hinanden.

Senest har Caroline Fleming været kæreste med den franskfødte rigmand Hervé Larren, men kærligheden brast i december.

Til sommer flytter baronessen med sine børn fra England til Danmark, hvor datteren Josephine starter i syvende klasse, sønnen Alexander begynder i tiende klasse og sønnen Nicholas skal starte i tredje klasse.

Skærm

Mest læste i flash!