Carsten Werge: Jes Dorph er utrolig modig

Jes Dorphs alkoholproblemer kom fuldstændig bag på TV3's fodboldkommentator Carsten Werge

Det er ikke mere end et par måneder siden, Jes Dorph kunne afsløre, at han skulle være TV 2-vært igen. Nu holder han imidlertid frivillig pause fra sit nye job.

TV2-værten Jes Dorph har i dag meddelt, at han holder pause fra sit job som vært for 'Go' aften Danmark', fordi han skal i behandling for sit alkoholforbrug.

Og denne oplysning kommer fuldstændigt bag på hans tidligere kollega på TV3, fodboldkommentator Carsten Werge:

- Jeg sidder stadig og sunder mig over det. Det kom virkelig bag på mig på den triste måde. Men jeg har stor respekt for Jes Dorph, og jeg synes, at han er en meget modig mand. Det vidner om et  utrolig mod, at han går åbent og ærligt  ud med sådan en historie i offentligheden. Men jeg tror også på, at netop hans egen åbenhed og ærlighed overfor problemet, er det første vigtige skridt til at komme ud af problemet, siger Carsten Werge.

Jes Dorph holder frivillig pause fra sit job på TV2. (Foto: Thomas Sjørup) Danske kendte - 2. sep. 2015 - kl. 13:12 Jes Dorph holder pause fra 'Go' aften Danmark'

I forbindelse med beslutningen om at smutte fra skærmen viderebringer TV 2 en meddelelse fra Jes Dorph-Petersen og oplyser i samme ombæring, at han på nuværende tidspunkt ikke har yderligere kommentarer.

I behandling
- Jeg har i perioder haft et for stort alkoholforbrug. Af hensyn til min familie, mit job og mig selv er det derfor nu nødvendigt, at jeg tager en pause og tager imod behandling for at blive helt rask. Jeg er selvfølgelig ked af timingen, for jeg var rigtigt glad for at være kommet godt i gang på 'Go’ aften Danmark', men lige nu gælder det om at blive fit for fight, skriver Jes Dorph-Petersen i pressemeddelelsen fra TV 2.

Ekstra Bladet har også forsøgt at få kommentarer fra diverse journalister fra TV2. Her har man dog  tilsyneladende besluttet at lægge en beskyttende ring omkring Jes Dorph:

Cecilie Beck:

- Det har jeg absolut ingen kommentarer til. Hans udtalelser taler for sig selv.

Michéle Bellaiche:

- Ingen kommentarer. I pressemeddelelsen frabeder Jes sig opmærksomhed, og så vil jeg ikke bidrage med det modsatte.

Hans Pilgaard:

- Ingen kommentarere. Det er i den grad noget privat, som det vil være upassende for andre at udtale sig om.

 

 Jes Dorph-Pedersen og fruen, Louise Lehrmann. TV2-værten har frabedt sig, at journalister kontakter hans familie i forbindelse med sagen.(Foto: Mogens Flindt)
Jes Dorph-Pedersen og fruen, Louise Lehrmann. TV2-værten har frabedt sig, at journalister kontakter hans familie i forbindelse med sagen.(Foto: Mogens Flindt)
 

 

 

 

.

 

 

 

 

1 af 2 Jes Dorph-Pedersen og fruen, Louise Lehrmann. TV2-værten har frabedt sig, at journalister kontakter hans familie i forbindelse med sagen.(Foto: Mogens Flindt)
2 af 2 TV2-værten Jes Dorph skal på afvænning for sit alkoholmisbrug.(Foto: Thomas Sjørup)