Casper C. lægger sig fladt ned: Timingen er uheldig

Casper Christensen kalder handlingen i mandagens 'Klovn'-afsnit for uheldig

Foto: Tariq Mikkel Kahn
Foto: Tariq Mikkel Kahn

Odds 9 gav Erik Clausens dødsfald igen, da Frank Hvam satte penge på, at multikunstneren ville gå bort i mandagens afsnit af 'Klovn', hvilket han gjorde i slutningen.

Endnu et sjovt afsnit fra komiker-parret Frank Hvam og Casper Christensen, men det er lige før, at handlingen kom lidt for tæt på virkeligheden. 

I sidste uge kunne Erik Clausen meddele via sin Facebook-side, at han havde fået et brud på hoften i juli måned, og at han desværre var tvunget til at aflyse arrangementer resten af 2018.

Se opslaget nedenunder:

Erik Clausen. Foto: Tariq Mikkel Khan
Erik Clausen. Foto: Tariq Mikkel Khan

Uheldig timing
Og lige pludselig kom 'Klovn'-historien måske lidt for tæt på. Casper Christen synes i hvert fald, at sammenfaldet er uheldigt.

- Det er fandeme synd for Erik. Timingen for os er uheldig, men for Erik er det noget rigtig lort, men nu er det vist ikke sådan, at vi skal være bekymrede. Vi skal ikke til at regne med oddsene, fortæller Casper Christensen over telefonen.

Og den populære komiker har sendt en lille hilsen til sin medskuespiller i forbindelsen med det uheldige brud på hoften.

- Jeg har skrevet god bedring til ham. Det er noget lort, det falder sammen, men Eriks helbred er stadig vigtigere end 'Klovn', fortsætter Casper Christensen.

Ekstra Bladet har forsøgt at få fat i Erik Clausen, men desværre uden held.

'Klovn' bliver vist på TV 2 hver mandag klokken 20.55.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere