Caspers indtjening styrtdykker

Komikeren er gået fra millionoverskud til lillebitte plus, men sender kærlighed fra sin pool

Casper Christensen fortæller, at der er nye projekter i luften. September sidste år talte vi med Casper og Frank om Klovn Forever. Hør mere her

I 2012 kunne Casper Christensen notere sig en bruttofortjeneste på intet mindre end 18.879.217 kroner.

Men i løbet af blot tre år er det gigantiske beløb forvandlet til helt andre beløb.

Det afslører det netop offentliggjorte regnskab fra Casper Christensens hovedselskab, Douglas Entertainment ApS.

Her har der de senere år været en stejl kurve nedad.

I 2012 lød årets resultat på 7.753.446 kroner, hvorefter det faldt drastisk til1.697.321 kroner, for derefter at ende i et blodrødt minus på 2.303.303 kroner i 2014.

(Foto: Anthon Unger) Kendte Her går det godt: Mistede to millioner i indtægt, men fik hver 700.000

Sidste år fik Casper bragt selskabet i plus, men ikke nok til at han kan gå amok i de dyre hvidvine, han elsker.

Kun 87.376 kroner blev det til.

I hans og Frank Hvams fælles firma er det tilsvarende sket og her forklarede Casper:

- Så vidt jeg har forstået det, så er det sådan, at vi er i gang med ny film, som skal optages i år. Og da man er bagud-lønnet i filmbranchen, så lønner vi os selv forud for noget, vi forhåbentlig tjener næste år, sagde han til Ekstra Bladet.

Se også: Så meget er klovnen god for i dag

Og forklaringen er den samme angående de nye regnskaber, melder Casper.

- Ja, det skyldes de samme ting, siger Casper Christensen til Ekstra Bladet.

Han maner til besindelse ovenpå de dårlige tal.

- Husk at berolige dine læsere. Casper Christensen har det godt og sender kærlighed til alle fra sin saltvandspool på Frederiksberg. Det er mere så folk ikke begynder samle tøj og penge ind til mig, siger han med et smil i øjet.