Champagnedrengen bød på Christophers bukser

Mads Dinesen havde lovet sin kæreste bukserne, som ville være løbet op i ca. 10.000 kr.

Selvfølgelig har jeg da 10.000 kr, siger Mads Dinesen. Foto: Anthon Unger
Selvfølgelig har jeg da 10.000 kr, siger Mads Dinesen. Foto: Anthon Unger

Selv om den såkaldte 'Champagnedreng', Mads Dinesen i øjeblikket afsoner en dom for bedrageri og dokumentfalsk for 30 mio. kr., kan han altså både blive døddrukken i nattelivet, køber designerstol og byde på et par hippe bukser til DR/TV2's store 'Syrien-indsamling'.

Se også: Efter champagne-skandale: kendis-restaurant lukker

Det var popdrengen Christophers bukser, som Dinesen havde lovet sin kæreste.

- Jeg er super ærgerlig over, at jeg ikke fik de bukser. Jeg kan ikke selv passe dem, men det kan min kæreste, så hvis køberen har forkøbt sig, kan han bare henvende sig, så er jeg klar, siger Mads Dinesen, der pt. passer sin uddannelse på Business-skolen.

Se også: Champagnedrengen gemmer luksusstol for Bagmandspolitiet efter pral

Det sidste bud, Dinesen nåede at afgive, var på 7800 kr.

- Den anden budgiver og jeg var ude i overtid, hvor vi hele tiden bød hinanden op. Men auktionen blev kun forlænget to minutter af gangen, og pludselig havde jeg været uopmærksom en stund, så da jeg ville byde igen, fik jeg besked om, at auktionen var afsluttet. Mit sidste bud inkl. de 20 procent i gebyrer til Lauritz.com ville have betydet, at bukserne kom op i ca. 10.000 kr. Og meget højere ville jeg nu nok heller ikke være gået, mener Dinesen.

Champagnedrengen bør overvejes som ny konservativ topkandidat, mener Dan Rachlin. (Foto: Ekstra  Bladet) flash - 17. aug. 2014 - kl. 21:05 Mads Dinesen som ny konservativ leder?

Det er ellers ikke fordi, at Dinesen tidligere har gjort sig specielt heldigt bemærket ved indsamlingshow. I begyndelsen af 2014 donerede han 140.000 kr. til 'Danmarks-indsamlingen', som DR og Unicef stod bag. Men pengene blev aldrig indbetalt, for pengene var doneret fra et konkursramt firma.

Se også: Mads Dinesen forladt af ung kæreste  

- Hvordan kan en mand i fængsel hive 10.000 kr. op af lommen til et par bukser til kæresten? Hvor får du pengene fra?

- Selvfølgelig har jeg da 10.000 kr. Jeg har da fortsat flere forretninger kørende, og de går heldigvis ret godt for tiden. Og så har jeg jo ingen udgifter. Huslejen er ret billigt, der hvor jeg bor i øjeblikket, griner Dinesen.

Se også: Dinesen efter dom: Klar med nyt erhvervsprojekt

Se også: Nu tilstår Champagnedrengens ven

Se også: Dinesen: Jeg kan bringe monarkiet i fare

  Mads Dinesen var en akvarienørd i sine ungdomsår. (Foto: Anthon Unger). Kendte Champagnedrengens forvandling: Fra akvarienørd til bedragerisigtet fantast