Chokeret Gustav: Det er virkelig forfærdeligt

Gustav Salinas er i chok over den hadforbrydelse, justitsministerens forlovede er blevet udsat for

Den 27-årige tidligere realitystjerne og nyslået fitnesscenter-indehaver Gustav Salinas har desværre nemt ved at sætte sig ind i, hvordan Søren Papes forlovede Josue Vasquez må have det efter den hadforbrydelse, han har været udsat for.

Han blev nemlig selv i 2013 udsat for en særdeles voldsom hadforbrydelse.

- Jeg blev overfaldet og fik en flaske i hovedet. Jeg fik hjernerystelse og blev syet med syv sting i baghovedet, siger Gustav Salinas til Ekstra Bladet

Kommer det bag på dig, at det kan ske igen her i 2018?

- Ja, jeg er faktisk i chok over det. Jeg synes heldigvis ikke, det længere er så normalt i Danmark, at sådan noget sker. Jeg synes virkelig, det er synd for ham. Det er helt forfærdeligt, siger Gustav og fortsætter:

- Dengang det skete for mig, begyndte jeg jo efterfølgende med alt det her træning, fordi jeg ville kunne beskytte mig selv. Jeg begyndte bare at træne helt vildt, så jeg kunne slå tilbage, hvis der var nogen, der skulle finde på at stikke mig en flad.

Se også: Lyngvild dybt berørt af overfald på sin ven

 

Søren Pape Poulsen og Josue Vasquez. Foto: Mogens Flindt
Søren Pape Poulsen og Josue Vasquez. Foto: Mogens Flindt

Hvordan har man det efter sådan en oplevelse?

- Der er ikke så meget andet at sige, end at det er virkelig chokerende, voldsomt og traumatisk. Det kommer til at påvirke ham, men han bliver nødt til at være stærk. Et overgreb som det her er virkelig voldsomt.

Hvad er dit råd til ham?

- Han skal ikke lade frygten vinde. Han er nødt til at bekæmpe frygten og se den i øjnene. Man skal ikke blive bange. Han skal ikke holde sig fra steder, fordi han er bøsse. Han er nødt til at vise hvem han er og stå ved det uanset hvad.

Skærm

Mest læste i flash!