Christian Stadil skal være far til fire

'Løvernes hule'-investoren og hans kone, Alice Brunsø, venter deres fjerde barn

Alice Brunsø og Christian Stadil blev gift i august. Nu er baby nummer fire på vej. Foto: Bo Nyman/Ritzau Scanpix
Alice Brunsø og Christian Stadil blev gift i august. Nu er baby nummer fire på vej. Foto: Bo Nyman/Ritzau Scanpix

Alle gode gange tre var tilsyneladende ikke nok for Christian Stadil og hans kone, Alice Brunsø.

Parret, der blev gift i august, har i forvejen tre børn sammen, men nu er endnu en lille ny på vej.

Det afslører Alice Brunsø på sin Instagram-profil, hvor det er væltet ind med lykønskninger til den efterhånden temmelig store familie, der i forvejen tæller sønnerne Winston på fem, Hamilton på fire og lillesøster Harper på to.

'Baby nummer 4 er på vej, og vi kunne ikke være mere lykkelige', skriver hun.

Til Ekstra Bladet uddyber hun den glade nyhed.

- Vi er mega glade - det er helt skørt! Det er ikke sindssygt velovervejet - det er bare ren kærlighed og lyst, der gør det. og så må det jo være en god idé, fortæller hun om den lille ny, der efter planen kommer til verden til juli.

- Er I så færdige efter nummer fire?

- Ja, siger hun, men trækker på det.

- Men det sagde jeg jo også efter nummer tre. Du får mig aldrig til at sige aldrig, afslutter hun med et grin.

 

Brunsø og Stadil med deres to sønner til premiere. Foto: Jonas Olufson
Brunsø og Stadil med deres to sønner til premiere. Foto: Jonas Olufson

Alice Brunsø og Christian Stadil fotograferet sammen, da hun var gravid med deres datter, Harper. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 9. jun. 2018 - kl. 08:35 Se den vilde video: Christian Stadil og kæresten laver blodig bryllupsinvitation

Mens mange nok kan få sved på panden ved tanken om fire børn i hjemmet, tager Alice Brunsø det temmelig afslappet.

- Vi har været sindssygt privilegeret med de børn, vi har. De har sovet om natten, og de er gode til at lege sammen, så det er lige før, jeg tænker, at babyen skulle være kommet før, for nu når der at blive tre år mellem babyen og Harper, forklarer hun.

- Men omvendt forstår de store, hvad der sker, så der bliver bedre tid til at nyde babyen, siger hun og tilføjer, at alle tre børn glæder sig til, at babyen kommer.

- Hvordan forbereder man sig helt lavpraktisk på at blive en familie med fire børn under seks år?

- Jeg har været så forudseende, at jeg allerede kører rundt i en rigtig mor-bil med skydedør, så der også er plads til børnenes legeaftaler. Så må vi se, hvad vi gør med alle de børneværelser, siger Alice Brunsø.

47-årige Christian Stadil, der netop nu er aktuel i 'Løvens hule' på DR, fandt sammen med 14 år yngre Alice Brunsø i 2012. Hun står bag firmaet Mät Foods.

Se også: Skred fra DR efter skandale: - Jeg græder

Mest læste i flash!
Hent flere