Christiane afslører: Derfor havde jeg svært ved at blive gravid

Tv-vært og iværksætter Christiane Schaumburg-Müller blev mor for ni måneder siden. Men det var ikke let at blive gravid

35-årige Christiane Schaumburg-Müller blev mor for ni måneder siden. Sammen med rapper og musiker Liam O'Connor blev de forældre til sønnen Constantin.

Men det var ikke nemt at blive gravid.

- En ting er, at jeg selvfølgelig er lidt oppe i årene. Men en anden ting er, at jeg lider af lavt stofskifte. Så det var ikke helt nemt, fortæller hun til Ekstra Bladet, da vi møder hende til Elle Style Awards i DR-byen.

Christiane Schaumburg Muller ankom til Elle Style Awards i en kjole fra Thailand. Foto: Mogens Flindt
Christiane Schaumburg Muller ankom til Elle Style Awards i en kjole fra Thailand. Foto: Mogens Flindt

Se også: Skråsikker Christiane: Sådan vil jeg opdrage mine børn

Drømmer om flere
Det lave stofskifte kom der styr på, og lille Constantin kom til verden.  Derfor drømmer Christiane nu om flere børn. Men hvornår og hvor mange ved hun ikke endnu.

- Jeg vil gerne have flere børn. Det er der slet ikke nogen tvivl om. Men hvornår eller hvor mange ved jeg ikke endnu, siger hun med et smil på læben.

Christiane Schaumburg-Müller blev gift med rapperen Liam O'connor i 2012.

Efter tre års ægteskab blev de skilt, men fandt sammen igen. Den 35-årige skuespillerinde afviser dog ikke, at de kunne finde på at blive gift igen.

- Man skal aldrig sige aldrig, griner hun højt til Ekstra Bladet.

Mest læste
Seneste i flash!
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen