Christiane har købt L.O.C. ud

Christiane Schaumburg-Müller er nu kvinde i eget hus, for hun har købt eksmanden ud af deres store Hellerup-villa

- Vi har det rigtig godt, lød Christianes ord, da hun blev spurgt til bruddet med L.O.C. i oktober.

Christiane Schaumburg-Müller har købt eksmanden og rapperen Liam O'Connor ud af deres fælles hus i Hellerup.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

En gennemgang af tinglysningen, som Ekstra Bladet har foretaget, bekræfter den oplysning.

Schaumburg-Müller og L.O.C. købte det over 300 kvadratmeter store hus i 2016.

Den gang lød prisen på 10,7 millioner kroner, og indtil nu har de altså ejet adressen i Hellerup nord for København i fællesskab.

Men ifølge Tinglysning.dk har Christiane Schaumburg-Müller nu angiveligt købt L.O.C.'s del af ejendommen for en værdi af seks millioner kroner.

Det er ikke første gang, at den populære tv-værtinde har haft nøglerne til en af de store kasser på vejen i det mondæne villakvarter.

Christiane Schaumburg-Müller. Foto: Mogens Flindt Danske kendte - 26. okt. 2019 - kl. 06:23 Christiane om bruddet: Det er ingen nyhed

Parret boede nemlig tidligere i et hus på 270 kvadratmeter på den anden side af gaden, som de ifølge Boliga.dk købte tilbage i 2013 for 8,4 millioner kroner.

Adressen solgte de dog godt to år senere - i 2015 - for 9.375.000 kroner for kort derefter at rykke over gaden, og altså ind i Schaumburg-Müllers nu helt eget hjem.

I øjeblikket er Christiane Schaumburg-Müller vært på 'Vild med dans' sammen med Sarah Grünewald. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
I øjeblikket er Christiane Schaumburg-Müller vært på 'Vild med dans' sammen med Sarah Grünewald. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
 

Mange danskere kender nok Christiane Schaumburg-Müller fra fredag aften på TV2, hvor hun toner frem på skærmen som værtinde på det populære program, 'Vild med dans'.

Sammen med L.O.C. - manden bag hits som 'Frk. Escobar' - har hun sønnen Constantin, der kom til verden i 2016.

Parret meldte tidligere i år ud, at de ikke længere danner par.

- Det er en nyhed for jer, men det er ikke en nyhed for os, sagde hun, da Ekstra Bladet mødte hende til 'Vild med dans' umiddelbart efter, hun havde afsløret over for Her&Nu, at de to var gået fra hinanden.

- Det er dejligt at gå med sådan noget alene, inden man skal sige det til hele verden, sagde hun videre.

Se lignende huse i Hellerup her.

Se også: Nu taler L.O.C. om bruddet

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere