Christiane reagerer på rygter

Efter sin tv-optræden fredag aften har flere spekuleret i, hvorvidt Christiane Schaumburg-Müller er gravid

Tv-værten tager gisningerne med et smil. Foto: Per Arnesen/TV2
Tv-værten tager gisningerne med et smil. Foto: Per Arnesen/TV2

Der blev gjort store øjne hjemme i stuerne, da Christiane Schaumburg-Müller tonede frem på skærmen i 'Den vildeste danser' fredag aften.

For flere gjorde på sociale medier opmærksom på, at tv-værtens mave bulede en smule ud, og der blev derfor spekuleret i, at hun var gravid.

Over for Ekstra Bladet afviste Christiane Schaumburg-Müller dog hurtigt spekulationerne.

'Haha ingen babybule, bare mig', lød det i en sms.

Se også: Seere raser: Nu svarer TV2 på heftig kritik

Men mange har tilsyneladende også kontaktet værten direkte for at få svar på, om der er en coronababy undervejs.

Lørdag morgen har hun i lyset af sin tv-optræden set rygtet blive spredt i et så hastigt tempo, at hun nu selv kommenterer det. På Instagram er Christiane Schaumburg-Müller således gået til tasterne.

'Til ALLE jer der spørger, om jeg er gravid i 4 måned !! så nej - måske det er kjolen, måske det er lyset, vinklen, kroppen - Either Way ... min krop er præcis, som den plejer at være', skriver Christiane Schaumburg-Müller tilsat en grinende emoji.

Flere mente at Christiane Schaumburg-Müller så gravid ud i denne kjole. Foto: Per Arnesen/TV2
Flere mente at Christiane Schaumburg-Müller så gravid ud i denne kjole. Foto: Per Arnesen/TV2

Hun fortsætter.

'Men tak for alle jeres positive beskeder... alle beskeder har været søde og varme, og det er jo dejligt'.

I kommentarfeltet nævner flere, at de havde bemærket den ikke-eksisterende babybule.

'Det var faktisk det første jeg sagde til min mand igår: hva, er hun gravid? tror det var snittet på kjolen der gjorde at den ikke gik ind i taljen', skriver en.

Se også: Raser over 'Vild med dans': 'Vi kender dem ikke'

Andre er forbløffede.

'Du ser da ikke det mindste gravid ud', skriver en anden.

Christiane Schaumburg-Müller danner par med rigmanden Daniel Åxman. Hun har ét barn, som hun fik med rapperen Liam O'Connor.