Christina og Michael skilt: Graviditeten er afbrudt

'Gift ved første blik'-parret har nu valgt at bryde definitivt med hinanden, og Christina Arenholdt Nielsen har fået en abort

Ekstra Bladets 'Gift ved første blik'-eksperter var dybt bekymrede for Michael og Christina, som de mente gik for hurtigt frem. Nu er parret ikke længere sammen.

Bølgerne er gået ualmindeligt højt mellem Christina Arenholdt Nielsen og Michael Sommer.

'Gift ved første blik'-parret, der elskede hinanden efter fem dage og næsten lige så hurtigt kom op at toppes, har nu truffet deres livs nok sværeste beslutning.

Det stormfulde forhold mellem Christina og Michael er langt fra slut. Parret venter barn, men er ikke længere sammen. Foto: DR Film, tv & radio - 10. okt. 2019 - kl. 21:00 Christina og Michael går fra hinanden - og venter barn

Som Ekstra Bladet kunne afsløre i forbindelse med sæsonafslutningen på 'Gift ved første blik', blev Christina Arenholdt Nielsen gravid i løbet af deres tv-ægteskab.

Parret har nu valgt at afbryde graviditeten.

Det oplyser de i en fælles besked til Ekstra Bladet.

'Der har været stor opmærksomhed omkring os og vores forhold og derfor ønsker vi at melde ud, at vi efter mange og svære overvejelser i fællesskab valgt at få afbrudt graviditeten. Vi melder dette ud, så vi kan komme videre med vores liv - hver især. Ud over nedenstående har vi ikke yderligere kommentarer. Vi ønsker begge at sætte et endeligt punktum for vores forhold og udtalelser i den forbindelse...', skriver de.

Skilt
Den meget dramatiske beslutning for parret, der ventede barn sammen, kommer ikke alene. De har også valgt at bryde definitivt med hinanden og lade sig skille.

'De sidste sidste uger har været utrolige hårde for mig. At stå alene, gravid med et forlist forhold. I den seneste tid er det da også blevet klart for mig, at Michael og jeg ikke kan tilbyde et barn det vi gerne vil. Det er den sværeste beslutning jeg har skulle træffe i mit liv, men samtidig er jeg også sikker på, at det er det rigtige for os begge. Jeg har kæmpet til det sidste for Michaels og mit forhold og ikke mindst pga. et kommende barn, men jeg ved nu, at det aldrig vil komme til at fungere. Michael og jeg er nu blevet skilt og har haft meget lidt kontakt, men jeg håber kun det bedste for ham i fremtiden', skriver Christina Arenholdt Nielsen i en meddelelse.

Krisen mellem Michael og Christina udvikler sig nærmest til krig. Foto: DR Film, tv & radio - 3. okt. 2019 - kl. 21:03 Michael: - Det var meget værre end på tv  

Michael Sommer sætter også nogle ord på de svære beslutninger, som parret har skullet træffe de seneste dage.

'Det har slet ikke været nogen nem beslutning for os. Men vi kan ikke tilbyde et barn, den familie og de rammer, som vi begge ønsker vores kommende barn skal vokse op i. Den sidste tid har været svær og Christina har stået meget alene, da vi ikke har været sammen og haft meget lidt kontakt. Jeg har stor respekt for hende - og ønsker jeg også kun det bedste for hende i fremtiden', skriver han.

Michael Sommer deltog i 'Gift ved første blik', hvor han blev smedet sammen med Christina Arenholdt Nielsen. Foto: DR Danske kendte - 17. okt. 2019 - kl. 21:09 ’Gift ved første blik’-Michael dater ny kvinde på TV2