Christopher: Jeg stalkede min kæreste

Christopher og modelkæresten Cecilie Haugaard fortæller i et nyt interview om dengang, de mødte hinanden

Ekstra Bladet mødte Christopher til en snak om piger. Hør med her

Der var vild kemi mellem sangeren Christopher og hans kæreste, modellen Cecilie Haugaard, da de for to år siden mødte hinanden for første gang på SPOT Festival.

Det fortæller parret i et nyt interview med magasinet Eurowoman.

- Det var min manager Thomas, der introducerede mig til Cille, og jeg vidste godt, hvem hun var, for jeg havde stalket hende lidt på Instagram. Cille havde på det tidspunkt set mig i noget live-tv, hvor det var poppet op, hvilke profiler jeg seneste havde tjekket ud, og hvor hun var en af dem, siger Christopher til Eurowoman.

Cecilie er af Euroman kåret som værende blandt de fem smukkeste i landet. (Privatfoto). Danske kendte - 15. aug. 2015 - kl. 14:33 Christophers kæreste blandt de fem smukkeste

Han fortæller, at han først prøvede at forklare sig ud af situationen ved at sige, at en anden person havde holdt telefonen for ham. Men den hoppede Cecilie Haugaard ikke på.

- Og så sagde jeg: 'Nå, er det dig, der har gjort min Instagram til en fanpage?' Jeg kendte ham slet ikke, men da vi mødtes, glemte vi bare tid og sted. Der var en vild kemi mellem os fra første sekund, siger hun til magasinet.

Vil stifte familie
Herefter spurgte sangeren modellen, om de skulle mødes igen - men svaret var ikke lige, som han havde håbet.

Cecilie Haugaard fortalte ham nemlig, at han 'virkede skidesød', men at hun var vild med en anden.

Efter noget tid lagde Christopher en video fra Distortion på Instagram, og der tikkede der en besked ind fra Cecilie Haugaard. Siden da har parret været sammen.

Zulu-vinderen Christopher var ekstra glad, for nu får han kæresten hjem fra USA (Foto: Rasmus Flindt Pedersen) Kendte Glade Christopher: Kæresten flytter hjem

De fortæller til Eurowoman, at de ofte taler om fremtiden.

- Der er ingen af os, der gider være i et forhold for sjov. Vi vil jo ikke spilde hinandens tid. Hvis ikke der er en fremtid, og vi ikke tror på det, er det jo ikke fedt. Selvfølgelig skal man tro på det hele vejen igennem, og selvfølgelig skal vi have en familie sammen en dag, siger Christopher til magasinet.

Se også: Christopher: Min lykke smitter af på musikken

Foto: Mogens Flindt
Foto: Mogens Flindt

Mest læste i flash!
Hent flere