Christophers kæreste står frem: Her er sandheden om udskældt elefantbillede

Et billede på Instagram sendte modellen Cecilie Haugaard ud i et stormvejr

Cecilie Haugaard forklarer sig nu om sagen, der har medført et mindre stormvejr. Foto: Klaus Bo Christensen
Cecilie Haugaard forklarer sig nu om sagen, der har medført et mindre stormvejr. Foto: Klaus Bo Christensen

- Mange af jer har en holdning til billedet. Det forstår jeg godt, for mange elefanter i Sri Lanka lever under kummerlige forhold, og det er selvfølgelig ikke i orden. Men jeg vil gerne fortælle jer historien bag billedet.

Sådan indleder Cecilie Haugaard på Instagram, hvor hun gennem det seneste døgns tid har været igennem et større stormvejr, efter hun lagde et billede op, hvor hun poserer fra elefantryg.

Se også: Christophers kæreste deler upopulært billede: Sarah Grünewald advarer mod trist tendens

Det fik blandt andre ’Vild med dans’-værten Sarah Grünewald og WWF til at opfordre folk til at tænke sig om en ekstra gang, inden man lægger sådan nogle billeder på sociale medier, da man legitimerer dyrplageri.

Men på Instagram afviser Cecilie Haugaard enhver beskyldning om, at hun skulle støtte mishandling af elefanter ved at lægge billedet op, som hundredvis af personer i kommentarfeltet ellers mener at vide. Ifølge modellen blev billedet taget på Sri Lanka for to år siden.

- Det blev taget hos Millenium Elephant Foundation, som er en velgørende organisation og dyrereservat, som netop arbejder for at forbedre leveforholdene for elefanter, der lever i fangenskab. Det gør de blandt andet gennem uddannelse af bønder og mahouts (elefanttrænere), ligesom de har et hold af dyrlæger, der rykker ud og hjælper syge og skadede elefanter i hele Sri Lanka, skriver hun.

Ikke god idé
Alligevel er det ikke en god idé at lægge billedet op, mener wild life-ekspert hos WWF Verdensnaturfonden Bo Normander.

- Problemet er, at man er med til at legitimere en branche, som er skadelig for elefanterne, siger han til Ekstra Bladet.

Se også: WWF støtter Sarah Grünewald: - Det er åbenlyst dyrplageri

Ifølge Cecilie Haugaard sad hun på én af reservatets ni elefanter.

- Det brand, vi skød for, Cost & co. har som formål at skabe flere arbejdspladser i Sri Lanka og bidrage til at bekæmpe fattigdommen i landet. Det er blandt andet på grund af fattigdom og uvidenhed, at elefanter holdes i fangenskab og mishandles, skriver hun.

Ekstra Bladet har været i kontakt med Cecilie Haugaard, der ikke ønsker at stille op til interview. Du kan se billedet her.

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere