'Cougarjagt'-stjerne ansat hos Umut

Andreas fra DR-programmet 'Cougarjagt - Ung mand søger moden kvinde' er blevet ansat hos Umut Sakarya

Umut står bag både Guldkroen, Guldgrillen, Franks Værtshus By Guldkroen samt Guldkebab. Foto: Ritzau/Scanpiz, Finn Frandsen.
Umut står bag både Guldkroen, Guldgrillen, Franks Værtshus By Guldkroen samt Guldkebab. Foto: Ritzau/Scanpiz, Finn Frandsen.

Da DR3-programmet 'Cougarjagt - Ung mand søger moden kvinde' rullede over skærmen i starten af året, stiftede vi her bekendtskab med den 25-årige kok Andreas Rasmussen fra Odense.

Han fortalte i programmet ærligt om sin attraktion af ældre kvinder og slog fast, at alder ikke havde nogen betydning for ham, når det kom til jagten på den eneste ene.

- Ældre kvinder tager lidt mere styringen og ved, hvordan de skal agere, da de er erfarne og ved, hvad de vil have. Det er ikke alle unge, der ved det endnu. Men om hun er 20, 30 eller 50 år er ikke afgørende for mig overhovedet. For mig handler det om kemi og personlighed, og det kan sagtens være hos en 19-årig, der er moden eller en 58-årig, der har styr på livet. Så jeg dater kvinder i alle aldre, fortalte han dengang til Ekstra Bladet.

Se også: Tina fra 'Cougarjagt': Han havde et vildt blik i øjnene

Andreas har fået mange positive kommentarer efter at have medvirket i programmet. Foto: DR
Andreas har fået mange positive kommentarer efter at have medvirket i programmet. Foto: DR

Nu er dog slut med at lede efter drømmekvinden i Odense for Andreas. Han er nemlig flyttet til København, hvor han har fået job som kok hos selveste 'Vild med dans'-kendingen Umut Sakarya på Guldkroen.

- I slutningen af 2019 havde Umut en pop-up-restaurant i Odense, hvor jeg var køkkenchef. Jeg kender Umuts kammerat, som var inde over projektet, så det var sådan, det lige kom i stand. Og så blev jeg så efterfølgende tilbudt at blive kok på Guldkroen fra 1. februar, hvilket jeg takkede ja til, fortæller Andreas til Ekstra Bladet.

- Jeg tænkte, det ville være sjovt at prøve noget nyt og se, hvordan det er at bo i København. Umut er også super flink, så jeg er glad for at arbejde for ham. Det betyder dog ingenting for mig, at han er et kendt ansigt i offentligheden. For mig handler det om, at arbejdspladsen er professionel, og det er den virkelig. Jeg takkede ja, fordi det var en spændende jobmulighed med dygtige mennesker, fortsætter han og tilføjer:

- Det er noget af en omvæltning at flytte fra Odense til København, men jeg er rigtig glad for både jobbet og at bo her.

Se også: Vanvittig trekant på tv: - Slet ikke fedt

Ingen fordømmende kommentarer
Efter deltagelsen i 'Cougarjagt - Ung mand søger moden kvinde' fortalte Andreas, at hans arbejdsplads i Odense havde været meget cool omkring det. Kollegaerne havde kommet med et par jokes, men det havde han det fint med.

Heldigvis har den nye arbejdsplads reageret på samme måde omkring hans tv-deltagelse.

- Nogle af mine nye kollegaer har genkendt mig fra programmet, men de har taget det meget stille og roligt. De er ikke fordømmende over for mig, fordi jeg har været med i programmet. De tager det meget cool, at jeg har været med i 'Cougarjagt', fortæller han.

- Det var nu heller ikke noget, jeg frygtede, for jeg står ved de ting, jeg har sagt i programmet, og jeg tager det generelt meget i stiv arm og meget afslappet, fortsætter han.

Andreas har endnu ikke fundet sig en kæreste, men er nu kommet i fuld gang med datinglivet i København.

Se også: Cougar-Tinas ekstreme fortid: Derfor er jeg førtidspensionist