Cutfather: Maxee en livsglad pige

Musik-produceren Cutfather mødte Soulshocks afdøde kone ved flere lejligheder

Cutfather - mindes den afdøde som en sød og livsglad pige. (Foto: Thomas Sjørup)
Cutfather - mindes den afdøde som en sød og livsglad pige. (Foto: Thomas Sjørup)

Musik-produceren Cutfather, der også har været X Factor-dommer, arbejdede i seks år meget tæt sammen med Carsten 'Soulshock' Schack, hvis kone, Maxee, tragisk døde natten til lørdag.

De to tog sammen til Los Angeles, hvor Soulshock endte med at blive, mens Cutfather tog hjem igen efter et halvt års tid.

Cutfather, hvis rigtige navn er Mich Hedin, havde også mødt Maxee ved flere lejligheder og beskriver hende som sød og 'virkelig livsglad' foruden, at hun var en 'kanon' sangerinde.

Maxee, da hun ankom til København i forbindelse med Soulshocks arbejde som  X Factor-dommer i 2010. (Foto: Birger Storm)
Maxee, da hun ankom til København i forbindelse med Soulshocks arbejde som X Factor-dommer i 2010. (Foto: Birger Storm)
 

- Jeg kendte hende ikke som sådan privat, men jeg lavede nogle remix af nogle sange for hendes gruppe, Bownstone. Carsten var simpelthen så glad for hende og gik fra at have haft mange pige-bekendtskaber som ung til at slå sig trofast ned med hende. Det er et kæmpetab for ham, at hun ikke er her mere.

- Jeg har lige skrevet til ham for at kondolere, men han har selvfølgelig ikke haft tid til at skrive tilbage. Han har sit at tænke på i den her sørgelige situation, siger Cutfather til Ekstra Bladet.

 

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere