Dårligt nyt for Noller: Ramt af hjerneblødning

Det skulle have været et af sommerens højdepunkter, men nu må sangeren tage en ufrivillig pause

Noller har tidligere gennemgået en stor hjerteoperation, hvor han fik en kunstig hjerteklap. Foto: Linda Johansen
Noller har tidligere gennemgået en stor hjerteoperation, hvor han fik en kunstig hjerteklap. Foto: Linda Johansen

Det bliver Jørgen Olsen og ikke Brødene Olsen, der kommer til at spille sammen med Cliff Richard ved to slotskoncerter senere på måneden.

Niels 'Noller' Olsen har fået en mindre hjerneblødning og må derfor melde afbud til både koncerten på Gram Slot og Valdemars Slot.

- Han har det efter omstændighederne godt, men er selvsagt ked af situationen, siger Brødrene Olsens manager, Steen Wittrock, til Ekstra Bladet.

Lægerne har rådet Noller til først at gå på scenen til august, og det råd følger han naturligvis.

- Han har det så godt, at han selv kan gå ture, men han er under genoptræning, for der er noget med højre fod og arm, som der jo desværre ofte er i forbindelse med hjerneblødninger, siger Steen Wittrock og fortsætter:

- Men Noller er fortrøstningsfuld og ser fremad, siger Steen Wittrock.

Se også: Noller indlagt

Tidligere på ugen kunne Ekstra Bladet afsløre, at 65-årige Noller havde været indlagt. Dengang lød meldingen på, at han skulle have justeret sin hjertemedicin og havde et maveonde. Men situationen var altså værre end først antaget.

Større operation
For tre år siden gennemgik Niels 'Noller' Olsen er stor hjerteoperation, da hans hjertemuskel var forstørret og gjorde hans hjerteklap svag. Han kom derfor under kniven for at få skåret noget af musklen af. Det var planen, at Noller skulle have syet sin egen hjerteklap på igen, men så let gik det ikke.

Der opstod alvorlige komplikationer, og Noller fik i stedet en mekanisk hjerteklap. Siden har han fået indopereret en pacemaker, men kæmper også med arytmi, der får hjertet til at slå uregelmæssigt og gør ham forpustet og energiforladt.

Se også: Ikke fine nok til DR – BBC vil gerne have dem

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere