Dagbog fra coronaland: - Jeg ser dem altså stadig

Ekstra Bladet følger hver dag en danskers hverdag under coronakrisen. I dag fortæller Mathilde Årgang 0 om, hvordan hun bruger sin tid under corona

Mathilde Beuschau var med i 'Årgang 0' til hun blev syv år, men hun er stadig et hit på Instagram. Video/redigering: Tariq Mikkel Khan, Mogens Flindt, Jonas Nielsen Thomas Marott, Per Arnesen, Camilla Hey, TV 2/Signe Skov.

Mathilde Beuschau, der er kendt fra tv-programmet 'Årgang 0', er også en af de danskere, der skal finde på noget at lave, mens landet er lukket ned under coronakrisen.

- Jeg er ved at dø over, at jeg ikke kan træne, fortæller hun til Ekstra Bladet.

Mathilde savner at træne og vil være den første i fitness, når det åbner igen. Foto: Privat
Mathilde savner at træne og vil være den første i fitness, når det åbner igen. Foto: Privat

Her kan du læse om en dag i bloggerens liv.

Mathilde har erkendt, at de boglige fag ikke er hendes stærke side. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 12. dec. 2019 - kl. 19:37 Vild udmelding fra 'Årgang 0'-Mathilde: Jeg stopper

Morgen
Jeg stod op ret sent - for hvad skal man ellers lave i de her coronatider. Jeg begyndte at lave stories til mine følgere, som jeg senere begyndte at redigere.

Lige for tiden kan jeg ikke træne, fordi alle centrene er lukkede, derfor laver jeg videoer til mine følgere, så de kan se, hvordan man kan træne derhjemme. 

Mathilde er meget glad for sit arbejde. Hun fortæller, at hun ofte bliver bekræftet af sine følgere i, at hun har valgt helt rigtigt. Foto: Privat
Mathilde er meget glad for sit arbejde. Hun fortæller, at hun ofte bliver bekræftet af sine følgere i, at hun har valgt helt rigtigt. Foto: Privat
 

Selv træner jeg ikke rigtig for tiden. Jeg spiser faktisk endelig bare, hvad jeg vil. Derfor har jeg også taget syv kilo på.

Jeg var på en meget stram diæt før krisen, hvor jeg næsten ikke måtte spise noget, men det projekt blev droppet på grund af corona.

Det er selvfølgelig lidt underligt, når man lige var blevet vant til at kunne se sin sixpack, men den er væk lige for tiden.

Senere bagte jeg kanelsnegle.

Maden er ikke noget Mathilde tænker over i denne periode. Nu kan hun spise al det, hun gerne vil. Foto: Privat
Maden er ikke noget Mathilde tænker over i denne periode. Nu kan hun spise al det, hun gerne vil. Foto: Privat
 

Eftermiddag
Min lillesøster kom over til mig, og vi gik en tur. Selvfølgelig med afstand i mellem os. Derefter hentede min far os, og vi tog hjem til mine forældre.

Vi kører ikke med offentligt i disse tider, så vi bliver hentet hver gang, vi skal ses med familien.

Jeg ser ikke andre end min familie og roommate, men dem ser jeg altså også stadig. Der er jeg lidt ligeglad, jeg vil gerne se min familie.

Jeg spiste sushi sammen med min familie. Min mor var på arbejde, fordi hun arbejder som sygeplejerske. Jeg er ikke bekymret for hende. Hun er en omvandrende vitaminpille med det bedste immunforsvar.

Aften
Da jeg kom hjem, gik jeg en tur med min roommate for at få nogle kilometer i benene under det her corona.

Jeg ved, at der er nogle unge, der stadig tager ud og fester, fordi de ikke tænker, at det her er farligt for dem, men det er jo farligt for os alle sammen.

Mathilde prøver at holde sig i gang med lange turer i disse tider. Foto: Privat
Mathilde prøver at holde sig i gang med lange turer i disse tider. Foto: Privat
 

Jeg drak egentlig heller ikke så meget før krisen, så jeg har ikke fået specielt mange beskeder om at tage ud. Jeg får flest beskeder fra mine følgere, der er glade for at følge med i mit liv, og de er så søde. Nogle af deres beskeder giver mig virkelig tårer i øjnene.

Generelt har jeg det godt. Jeg prøver at grine lidt af situationen, selvom det kan være skræmmende, når det kommer tæt på som i Italien.

Alligevel kan jeg ikke lade være med at grine lidt, når folk i Netto springer panisk væk, hvis man kommer til at gå ind i dem. Det gør det hele lidt tragikomisk.

  Mathilde Beuschau har ikke tid til mænd i sit liv lige nu. Foto: Janus Nielsen Danske kendte - 18. jan. 2020 - kl. 12:06 Mathilde dropper mænd - for en stund