Danse-darling dropper 'Vild med dans'

Claudia Rex er færdig med danseprogrammet efter syv sæsoner

Det er slut med Claudia Rex som danser i det populære TV2-program. Foto: Mogens Flindt
Det er slut med Claudia Rex som danser i det populære TV2-program. Foto: Mogens Flindt

31-årige Claudia Rex dropper 'Vild med dans'.

Det forklarer hun i det nyeste nummer af Se og Hør, der er på gaden i dag.

- Det er slut. Jeg føler ikke rigtig, at jeg har så meget at tilbyde programmet mere, fordi jeg har været med i så mange år, forklarer hun til ugebladet.

Claudia Rex har deltaget i 'Vild med dans' syv gange og vandt i 2011 Joakim Ingversen, som hun efterfølgende blev kæreste med. Foto: Mogens Flindt
Claudia Rex har deltaget i 'Vild med dans' syv gange og vandt i 2011 Joakim Ingversen, som hun efterfølgende blev kæreste med. Foto: Mogens Flindt
 

Hun forklarer sin beslutning over for Ekstra Bladet:

- Jeg følte ikke, jeg havde noget inspiration til sidst. Jeg har vist det, jeg skal vise i programmet. Jeg elsker at lave 'Vild med dans', men jeg synes også, at man skal stoppe, mens legen er god, slår hun fast.

- Der kommer jo også andre ting ind i livet. Lige nu laver jeg også radio, som jeg elsker, og hvis der så også skal være tid til familie, bliver man nødt til at prioritere, tilføjer hun.

Helt farvel siger Claudia dog ikke til programmet.

- Der kommer nogle ting i forbindelse med programmet, som jeg skal lave, så jeg siger ikke helt farvel, siger hun hemmelighedsfuldt.

Skal du være vært?

- Nej, jeg skal ikke være på skærmen, men jeg kan ikke sige mere nu.

Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex siger ja til hinanden 1. september. Foto: Tariq Mikkel Khan
Pelle Emil Hebsgaard og Claudia Rex siger ja til hinanden 1. september. Foto: Tariq Mikkel Khan
 

Claudia Rex blev sidste år kæreste med skuespilleren Pelle Hebsgaard, som hun blev forlovet med nytårsaften. Parret skal giftes 1. september.

Se også: Efter bare få måneder med kæresten: Claudia Rex forlovet

 

Mest læste i flash!
Hent flere