Dansepar misser finalen: Derfor røg vi ud

Esben Dalgaard og Mille Funk røg ud af semifinalen til 'Vild med dans'. No regrets, lyder det

Esben og Mille er ude, men alligevel særligt glade for noget helt bestemt. (Video: Yttergren)

Så tæt på, men stadig langt fra.

Esben og Mille trak det korteste strå og blev stemt ud af seerne i 'Vild med dans'-semifinalen.

Danseparret tror dog, at de havde haft en bedre chance for at gå videre, hvis det var en anden type dans, der skulle danses.

- Esben havde præference inden for standarddans, hvor Simons er latindans.

- Vi sluttede af med latin, og det kan måske have haft en betydning. Standarddans har vi været igennem før, og det var vores force, siger Mille Funk.

Der blev gået til den på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt
Der blev gået til den på dansegulvet. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Tv-vært i vildt byggeprojekt: Det er sindssygt angstprovokerende

No regrets
Selv om det ikke byder på en finaleplads for Esben og Mille, er parret meget tilfredse med deres indsats.

- Der var ikke noget, der gik galt. Vi gjorde alt, hvad vi havde forberedt os på - no regrets - men det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi er ambitiøse, og vi ville sindsygt gerne have taget til finalen i Horsens, siger Esben Dalgaard.

Semifinalens tre dansepar har alle været igennem en stor udvikling, men særligt Molly Egelind bliver ved med at imponere.

- Der har ikke været nogen tvivl om, at Molly er suveræn og fremragende, når hun danser. Simon kamp-leverede også. Men jeg tror, at det har været et tæt løb, og tre par skulle blive til to par, fortæller Esben.

En tydeligt rørt Mille Funk. Foto: Mogens Flindt
En tydeligt rørt Mille Funk. Foto: Mogens Flindt
 

Se også: Så gik den ikke længere: Ude af 'Vild med dans'

Esben og Mille er glade for den positive respons, som de har fået hver fredag efter dansene.

- Vi har fået så mange søde beskeder. Det vigtiste for os er, at vi leverer underholdning og vækker følelser, fortæller danseparret.

Finalen bliver afgjort i Horsens næste fredag, hvor Molly Egelin, Mads Vad, Simon Stenspil og Asta Björk skal danse om førstepladsen.