Dansk 90'er-hit går viralt: - Det er helt sindssygt

Whigfield med 'Saturday Night' er pludselig blevet et kæmpe hit igen

En video fra Dublin, Irland, viser, hvordan beboere i et boligområde står på gaden i bedste musical-stil og danser - med afstand - til det det joviale nummer 'Saturday Night' fra 1994. Video: Canon Mooney Garden Resident Association

Et nummer af 90'er-navnet Sannie Carlson, bedre kendt under kunstnernavnet Whigfield, er gået viralt.

En video fra Dublin, Irland, viser, hvordan beboere i et boligområde står på gaden i bedste musical-stil og danser - med afstand - til det det joviale nummer 'Saturday Night' fra 1994.

At 'Saturday Night' under coronapandemien helt uventet er genopstået er ikke gået Sannie Carlsons næse forbi, og hun har også selv delt videoen fra sin Instagram-profil.

Det vækker opsigt, og blandt andet britiske SkyNews har interviewet hende om nummerets genopstandelse.

Se også: Nu taler dansk sanger efter voldsom trafikulykke

'Dee-dee-na-na-na'. Whigfields 90'er-hit 'Saturday Night' har fået nyt liv. Foto: Henning Hjorth
'Dee-dee-na-na-na'. Whigfields 90'er-hit 'Saturday Night' har fået nyt liv. Foto: Henning Hjorth

- Det er helt sindssygt! Der bliver tweeted helt vildt meget om det, lyder det begejstret fra Sannie Carlson til Ekstra Bladet.

- Vi prøver at få den ind som nummer ét igen! Hvorfor ikke, der er kun gået 25 år, siger hun videre.

Dansen lever
Hun har søndag selv delt dansen, der hører til nummeret, på sine sociale medier, heriblandt TikTok.

Hun tror, at 'Saturday Night' er blevet aktuel igen i 2020, fordi den er lige præcis det, folk har brug for under coronapandemien.

Linse Kessler er glad for sin massør, men afviser, at der skulle være romantik i luften. Foto: Tariq Mikkel Khan Danske kendte - 1. maj. 2020 - kl. 13:39 Efter rygter: Linse afviser blankt

- Det er så fedt, at de har markeret distancer fra den ene til den anden. Folk savner at være sammen og have det sjovt. Det kan ikke blive mere cheesy end det her. Nummeret et simpelt, skægt og festligt, siger den 50-årige sanger.

Sannie Carlson fortæller, at hun selv har brugt coronatiden på at rydde op i klædeskabet - hun har doneret syv sække af sit fyldt med Whigfield-tøj. Privatfoto
Sannie Carlson fortæller, at hun selv har brugt coronatiden på at rydde op i klædeskabet - hun har doneret syv sække af sit fyldt med Whigfield-tøj. Privatfoto

Hun opdagede videoen, da en kvinde sendte den til hende.

- Hun har gjort mig en tjeneste, for det er så vildt. Nu regner jeg faktisk med, at jeg giver koncert næste lørdag, siger hun.

Må ikke forlade huset
På grund af coronapandemien er hendes spillejobs ellers sat på pause. Hun skulle ifølge planen lige nu have været i Australien på turné med blandt andre Pussycat Dolls, og hun skulle have været til festivalen Vi elsker 90'erne.

Se også: Sådan har du aldrig hørt 'Barbie Girl' før

Men da hun bor i Milano, Italien, som er særlig slemt ramt af coronavirussen, kan hun ikke rejse ud af landet uden at blive sat i karantæne. Og hun må kun forlade huset for at handle eller tage til lægen.

Når hun laver musik i dag, er det under navnet 'Sannie'. Privatfoto
Når hun laver musik i dag, er det under navnet 'Sannie'. Privatfoto

Så når hun giver koncert næste lørdag, bliver det altså heller ikke på en scene, men fra hjemmet. Koncerten vil kunne streames på Whigfields hjemmeside, Instagram, Facebook og TikTok-profil.

'Saturday Night' er langtfra det eneste 90'er-hit, der under coronaepidemien får liv på ny.

SkyNews skriver, at blandt andet 90'er-hits som Spice Girls' megahit 'Wannabe' og ikoniske 'Barbie Girl' af Aqua har ramt top 100-listen - et nummer, som megastjernen Robbie Williams har fortolket under lockdown.

Og Lou Begas 'Mambo No 5' skulle være blevet tilføjet til en lang række af playlists på streamingtjenesten Spotify.