Dansk designer skal giftes: - Jeg er en lykkelig mand

Designeren Frederik Bagger har friet til sin gravide kæreste Julie

Designeren Frederik Bagger er blevet forlovet med kæresten Julie Schulin. Parret venter en lille pige i starten af det nye år. Foto: Privat
Designeren Frederik Bagger er blevet forlovet med kæresten Julie Schulin. Parret venter en lille pige i starten af det nye år. Foto: Privat

- Der sker rigtig meget i år, slår Frederik Bagger fast med et grin.

Den 29-årige designer, der er søn af Erik Bagger, venter sit første barn med kæresten og kollegaen Julie Schulin - og nu skal parret også giftes.

I forgårs faldt Bagger, der tidligere dannede par med sangerinden Medina, på knæ for sin gravide kæreste med en ring, han selv har designet.

- Jeg har haft planlagt frieriet i to en halv måned. Jeg har selv designet ringen – jeg fandt en fin perle, som havde ligget en 30 år i et pengeskab, og så er den blevet produceret i USA af Tiffany's med brillianter omkring, forklarer han til Ekstra Bladet.

Frederik Bagger glæder sig til at blive far. Foto: Privat Danske kendte Dansk designer jubler: Skal være far

Frieriet fandt sted dagen før Julie Schulins fødselsdag, som blev fejret i hendes families sommerhus.

- Sommerhuset betyder meget for hende, så derfor ville jeg gerne gøre det dér. Jeg sagde til Julie, at hun fik sin fødselsdagsgave en dag for tid, og der fik hun et brev, som beskrev perlen. Og så gik jeg på knæ, fortæller en glad Bagger.

- Heldigvis kunne hun lide ringen, det var jeg lidt nervøs for, men hun var ellevild, så jeg er en lykkelig mand, tilføjer han.

 

Endnu er der ikke nogen planer for, hvornår parret skal sige ja til hinanden.

- Nu skal vi lige have en lille pige først, og Julie er en festlig pige, så hun vil gerne have en fest og kunne drikke et glas vin, så der går nok lige lidt tid, konstaterer han.

- Vi har en masse drømme om at holde det perfekte bryllup, og det tager noget tid at planlægge, så måske først i 2019.

Parret har kendt hinanden i to et halvt år og arbejder også sammen. Julie Schulin har datteren Gia på ti år fra et tidligere forhold, og hun glæder sig til at blive storesøster - og brudepige.

Medina må/vil ikke fotograferes, og en medarbejder forsøger at skærme af for hende. Foto: Mogens Flindt Danske kendte Hokus Pokus Medina i fokus: Skabte drama til prisfest