Dansk direktør sætter til salg for svimlende millionbeløb

Lars Fruergaard Jørgensen, der er direktør i Novo Nodrisk er på udkig efter en ny bolig

Dette hus kan nu blive dit. Foto: Boliga/Ivan Eltoft Nielsen
Dette hus kan nu blive dit. Foto: Boliga/Ivan Eltoft Nielsen

Efter godt 15 år med adresse i Virum er det ved at være tid for Novo Nordisks direktør Lars Fruergaard Jørgensen og fruen Lotte til at finde et nyt hjem.

Parret har nemlig sat deres villa i Virum til salg - og for den skal der netop nu betales 12.950.000 kroner.

Det skriver boligsitet Boliga.dk.

Villaen er til salg hos ejendomsmæglerfirmaet Ivan Eltoft Nielsen, og i deres salgsopstilling fremhæves særligt husets havelåge, der åbner direkte til Geels Skov og Furesøen i det eksklusive område.

Se også: Musiker sætter til salg for svimlende millionbeløb

Landets dyreste kommuner
Fruerlunds villa blev oprindeligt udbudt til salg i efteråret – dengang lød prisen 300.000 kroner dyrere, men nu er det altså muligt at erhverve sig den 256 kvadratmeter store villa for en kvadratmeterpris, der lyder på 50.585 kr.

Dermed er ejendommen ifølge Boliga.dk's oplysninger udbudt til salg med en kvadratmeterpris, der er ganske tæt på gennemsnittet i området – men dog noget dyrere end hele kommunen samlet set.

Efter 15 år sætter Lars Fruergaard Jørgensen sin bolig til salg. Foto: Melissa Kühn Hjerrild
Efter 15 år sætter Lars Fruergaard Jørgensen sin bolig til salg. Foto: Melissa Kühn Hjerrild
 

Novo-direktørparrets villa ligger nemlig i Rudersdal – der til trods for at være landets for øjeblikket femte dyreste hus-kommune – 'blot' har kvadratmeterpriser på godt og vel 40.000 kroner.

Se også: Dating-millionær køber dyrt ind

Over Rudersdal Kommune findes for øjeblikket nabokommunerne Lyngby-Taarbæk og Gentofte og naturligvis København og helt i front Frederiksberg Kommune, hvor villaerne og rækkehusene er udbudt til salg med en gennemsnitlig kvadratmeterpris på lige knap 65.200 kroner.

Lars Fruerlund Jørgensen har været en del af Novo Nordisk siden 1991 – og siden 2017 har den succesfulde erhvervsmand altså haft den helt store kasket på som præsident og direktør.

Se huset her.