Dansk DJ deler god og dårlig nyhed

Nu er der ikke længe til at de kan byde deres lille ny velkommen

Kato har lavet musik med de fleste store danske navne. Foto: Mogens Flindt
Kato har lavet musik med de fleste store danske navne. Foto: Mogens Flindt

Den danske dj og producer Thomas Vittrup, eller som de fleste kender ham Kato, deler en god og en dårlig nyhed på sin Facebook-side mandag aften.

Den 38-årige hitmager fortæller i videoen, at han må aflyse en lille privatkoncert nu på lørdag, fordi han simpelthen skal være far i denne uge.

I videoen lyder det:

- Hej alle sammen. Jeg har en god og en dårlig nyhed. I får den dårlige først, fortæller han.

Artiklen fortsætter under billedet...

Kato står bag megahits som Hey Shorty, Sjus, Dumt på dig og Turn the lights off. Foto: Ritzau Scanpix
Kato står bag megahits som Hey Shorty, Sjus, Dumt på dig og Turn the lights off. Foto: Ritzau Scanpix

Han må desværre aflyse sin koncert, som ellers skulle have fundet sted på lørdag, men da den lille pige bliver nødt til at komme ud i denne uge, må han aflyse og håber på forståelse.

- Det er på grund af, at jeg skal være far. I er nok ikke i tvivl om, at vi skal have en pige.

I videoen fortæller han også, at de oprindeligt havde termin i starten af juli, men den lille ny er altså klar til at komme ud i verden:

- Vi skal have en pige. Det er stukket lidt af. Egentlig havde vi termin den tredje juli, men fordi babyen vender forkert, så skal hun ud i denne uge, lyder det.

- Derfor håber jeg, at i har forståelse for det.

- Det bliver vildt det her, afslutter den kendte dj.

Privat danner han par og er forlovet makeup-artisten Marlene Thougaard. De har længe forsøgt at få et barn, så den lille pige kan man i den grad kalde for et ønskebarn.

Under coronakrisen har Kato aafholdt små privatkoncerter, som han har kaldt 'forfesten', hvor han har streamet live og taget ud til folk og givet koncert under corona-venlige forhold.