Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Dansk familie lejede lejlighed i Hamborg: Vi havnede på et bordel

Rapperen Anna Vigsø inviterede sammen med sine søskende deres mor på en tredages tur til Hamborg - det blev en uforglemmelig oplevelse

Rapperen Anna Vigsø havde inviteret sin mor på en tredages tur til Hamborg. De fik et chock, da de så soveværelset. (Foto: Anna Vigsø)
Rapperen Anna Vigsø havde inviteret sin mor på en tredages tur til Hamborg. De fik et chock, da de så soveværelset. (Foto: Anna Vigsø)

Da den 25-årige danske rapper Anna Vigsø i slutningen af november sammen med sin bror og sin søster inviterede deres mor på en tre dages hyggetur i den tyske storby Hamborg, udviklede det sig hurtigt til en uforglemmelig rejse. 

Turen til Hamborg var en fødselsdagsgave til moren, der fyldte 50 år. Anna havde lejet en lejlighed centralt i Hamborg gennem Airbnb, men da familien trådte ind i lejligheden, måbede de over det syn, der mødte dem. Midt i lejlighedens soveværelse var der et stort sex-kors med pisk, og remme og klemmer. Og rundt omkring i lejligheden var der pornofilm på hylderne samt billeder af nøgne damer. Familien havde simpelthen uden at vide det, lejet sig ind i et bordel i selveste Reeperbahn, der er hovedgaden for det såkaldte 'Red Light District' i Hamborg. Det er et område, hvor det vrimler med sex-butikker samt bordeller og prostituerede.

Det skriver flere medier heriblandt B.T. Og historien er også nået hele vejen til England, hvor den store avis Daily Mail har bragt historien.

(artiklen fortsætter under billedet)

Der var billeder af nøgne kvinder flere steder i lejligheden, som Anna og hendes familie havde lejet i Hamborg. (Foto: Anna Vigsø)
Der var billeder af nøgne kvinder flere steder i lejligheden, som Anna og hendes familie havde lejet i Hamborg. (Foto: Anna Vigsø)
 

Ekstra Bladet har også været i kontakt med Anna Vigsø, der fortæller følgende:

- Jeg ser det hele som en chokerende men sjov oplevelse, som jeg havde lyst til at dele med mine følgere. Historien er gået viralt, hvilket selvfølgelig er sjovt nok.

På sin instagramprofil har Anna opslået et billede af sex-korset i soveværelset i Hamborg. Til billedet har hun skrevet følgende:

'Mine søskende og jeg har inviteret min mor til Hamborg i tre dage. Vi fik nok bare lige overset, at vi har booket et værelse på et bordel. #Hej mor. #Familiehygge.'

Artiklen fortsætter under billedet ...

Anna og hendes to søskende samt moren besluttede sig for at få det bedste ud af mini-ferien i Hamborg, selv om den startede med lidt af et chok. Det blev til tre hyggelige dage i den tyske storby. Og heldigvis var bordellet ganske godt lydisoleret, så den danske familie ikke blev vækket i tide og utide af den lagengymnastik, der foregik rundt omkring i bygningens andre rum.

Anna Vigsø blev kendt som den første kvinde, der kvalificerede sig til MC's Fight Night i 2010 og 2011 siden Natasja. Hun udgav sin debut EP 'Under overfladen' i 2016. I 2017 udgav hun opfølgeren 'Brud'.

På et lille bord stod også en skulptur af en nøgen mand med en lille tissemand. (Foto: Anna Vigsø)
På et lille bord stod også en skulptur af en nøgen mand med en lille tissemand. (Foto: Anna Vigsø)

Her ses Anna Vigsø i perioden, hvor hun var aktuel med albummet 'Under overfladen', der blev produceret i samarbejde med DJ Noize. (Foto: Polfoto)
Her ses Anna Vigsø i perioden, hvor hun var aktuel med albummet 'Under overfladen', der blev produceret i samarbejde med DJ Noize. (Foto: Polfoto)
 

1 af 5 Der var billeder af nøgne kvinder flere steder i lejligheden, som Anna og hendes familie havde lejet i Hamborg. (Foto: Anna Vigsø)
2 af 5 På et lille bord stod også en skulptur af en nøgen mand med en lille tissemand. (Foto: Anna Vigsø)
3 af 5 Her ses Anna Vigsø i perioden, hvor hun var aktuel med albummet 'Under overfladen', der blev produceret i samarbejde med DJ Noize. (Foto: Polfoto)
4 af 5 Her ses det store sex-kors i soveværelset i Hamborg. (Foto: Anna Vigsø)
5 af 5 Rapperen Anna Vigsø havde inviteret sin mor på en tredages tur til Hamborg. De fik et chock, da de så soveværelset. (Foto: Anna Vigsø)

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen