Dansk hitmager er blevet far til tre

Benjamin Hav er blevet far til endnu en pige

Benjamin Hav optrådte fredag aften i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt
Benjamin Hav optrådte fredag aften i 'X Factor'. Foto: Mogens Flindt

Fire er blevet til fem hjemme hos rapperen Benjamin Hav, der er kendt fra hiphop-gruppen Benal.

Hans kone har nemlig født en lille pige for et par uger siden.

Det fortæller han til Ekstra Bladet.

Fødslen gik som smurt, og navnet til den lille ny har han og konen, Mille Kortland Hav, allerede klar.

'Det var dejligt! Min kone er et magisk væsen med fødsler, og jeg tog imod barnet, der hedder Dagmar, og jeg er meget taknemmelig. Der er tre små piger herhjemme nu, plus min kone, så jeg er en kønsmæssig minoritet i mit eget hjem, men jeg trives og er vant til det, da jeg også har tre søstre. Jeg har fået en halskæde, som jeg forsøger at påføre mig så meget som muligt for at signalere, at der bor en gammel dame inden i mig. Der bor også en ung pige, der drikker shots, og en ældre herre, der går i sauna', skriver han i en besked til Ekstra Bladet.

Benjamin Hav er blevet far. Foto: DR
Benjamin Hav er blevet far. Foto: DR
 

Benjamin Hav har allerede datteren Vita på fire år med sin kone, Mille Kortland Hav, og han er derudover også bonusfar til Liva på syv år, som hans kone har fra et tidligere forhold.

Se også: Dansk hitmager skal være far: 'Måske bliver det dejligt'

De er velkomne
Tilbage i december fortalte Benjamin Hav til Ekstra Bladet, at han så frem til, at den lille ny kom til verden.

- Børn er noget, der kommer og går. I den her fase af mit liv er de velkomne. Jeg har købt noget kaffe og en peberspray, så vi burde være klar. Måske bliver det dejligt. Jeg håber i hvert fald, sagde han dengang til Ekstra Bladet med et smil.

Benjamin Hav har tidligere fortalt, at han levede et ungkarle-liv, indtil han mødte sin kone, Mille Kortland Hav.

- Det er et held, at det er sket sådan, for jeg er ekstremist, det er der ikke nogen tvivl om. Jeg er all in psykopat med alt, hvad jeg gør - på godt og på ondt - og ungerne og konen sørger for, at de dårlige ting bliver holdt i skak, har han tidligere fortalt i et interview med B.T.

- Det er jo en form for sindssyge, det her job, hvor der er fri bar overalt, folk, der vil tage selfies og synes, det, man laver, er det fedeste, de har hørt. Det er jo ikke sundt, fortalte han videre.

Benjamin Hav sammen med Emil Kruse og Remee på 'X Factor'-scenen. Foto: Ritzau Scanpix
Benjamin Hav sammen med Emil Kruse og Remee på 'X Factor'-scenen. Foto: Ritzau Scanpix
 

I fredags optrådte Benjamin Hav til 'X Factor'-semifinalen, hvor han spillede nummeret 'Air Tonight' med Emil Kruse og Remee.

Benal er blandt andet kendt for hits som 'Nu her', 'Uh Babe' og 'Fri'.

Skærm

Mest læste i flash!